Efterårsferie på biblioteket

FREDERIKSSUND Det er efterårsferie på Frederikssund bibliotekerne med "farlige" dyr, micro:bits, UNO, krea-hygge og Star Wars.

Hvis man er til sjove teknologiprojektor, så kom til Micro:bit workshop på Jægerspris Bibliotek onsdag d. 17. oktober kl. 13-15. Her er der besøg af den lokale micro:bit ekspert, Michael Branebjerg, der vil lære børn mellem 9 og 12 år, hvordan de selv kan eksperimentere med kreativ kodning af micro:bits.

Alle børn mellem 7 og 12 år, der syntes det er virkelig skægt at spille UNO, og har lyst til at udfordre andre, kan komme ned på Frederikssund Børnebibliotek torsdag d. 18. oktober kl. 10-12 til bibliotekets UNO-turnering.

På Frederikssund Børnebibliotek er der desuden mulighed for, i hele åbningstiden hver dag i efterårsferien, at lave flotte kranse og lyslygter af flotte farverige nedfaldsblade. Bare kom og vær med, tilmelding er ikke nødvendig til denne aktivitet.

For fans af Star Wars universet er der en helt speciel oplevelse på Slangerup Bibliotek fredag d. 19. oktober kl. 13-14, hvor de to musikere og Star Wars-fans, Master Jonas og DJ R2D2 vil skabe en fantastisk stemning. Kom med, når de flyver af sted i deres underholdende musikalske børneshow, med inspiration direkte fra en fjern galakse. Børn mellem 5-10 år samt deres voksne inviteres med når Stjernekrigerne slår til.

Der er gratis adgang til alle efterårsferiens arrangementer, men husk tilmelding på Frederikssund Bibliotekernes hjemmeside www.bibliotekerne.frederikssund.dk

Publiceret 12 October 2018 00:00

SENESTE TV