Ophængningsudvalget i Hornsherredgruppen 98. Fra venstre Esther Friis, Elisabeth Pamperin, Siv Johansson, Inge-Margrethe Voravong og Kate Nellemose. Foto: Birgitte Masson

Ophængningsudvalget i Hornsherredgruppen 98. Fra venstre Esther Friis, Elisabeth Pamperin, Siv Johansson, Inge-Margrethe Voravong og Kate Nellemose. Foto: Birgitte Masson

Kunstnergruppe fejrer jubilæum: 20 år med pensel og staffeli

Kunstnerne bag Hornsherredgruppen 98 fejrer 20 års jubilæum. Det markerer de med en jubilæumsudstilling på Galleri Orebjerglund

Af
Birgitte Masson

JÆGERSPRIS Selvom efteråret viser sig fra sin mere end almindelig gode side, så er der koldt indenfor i den gamle stald på Orebjerglund, hvor der i dag er galleri.

Men bortset fra den råkolde luft, er stemningen fuld af kreativitet. Lokalavisen er kørt på landet, nærmere bestemt til Orebjerg Alle 1 mellem Landerslev og Dalby. Her er en gruppe kvinder, som kalder sig ophængningsudvalget, i fuld gang med at gøre klar til en af deres to årlige udstillinger. Men denne gang er der gjort ekstra meget ud af det. Kunstnergruppen, som kalder sig Hornsherredgruppen 98, har nemlig 20 års jubilæum.

"Vi er stadig tre medlemmer, som har været med fra starten," fortæller Kate Nellemose. Hun ikke alene bor på den idylisk beliggende gård Orebjerglund, hun er også stifter af Hornsherredgruppen 98.

"I snit er vi 12-14 medlemmer. Lige nu er vi 12. Som kunstner betyder det meget, at have et fælleskab, og nogle at kunne spare med, og ikke mindst få konstruktiv kritik af. Vi kan også lære hinanden nye teknikker," fortæller Kate Nellemose, som understreger, at det sociale også er en meget vigtig del af fællesskabet.

Oprindeligt stillede kommunen lokaler til rådighed. Så mødtes kunstnerne på daværende Sogneskolen i Jægerspris. Men allerede efter to år flyttede de deres møder til Orebjerg Alle 1. I dag mødes de 12 kvinder hver 14. dag i Nellemoses værksted.

"Det fleste af os tilhører det grå guld, så det gør det muligt for os at mødes i dagtimerne." Kate Nellemose griner. Hun tilslutter sig arbejdet med at hænge malerierne op. Der er sat ekstra vægge op i anledning af jubilæumsudstillingen, som finder sted fra den 12.10 til 14.10 alle dage fra klokken 10-17. Der er fernisering fredag 12.10 fra klokken 17-19.

Publiceret 11 October 2018 00:00

SENESTE TV