I efterårsferien åbner Selsø Slot dørene for gode historier og oplevelser. Foto: Selsø Slot

I efterårsferien åbner Selsø Slot dørene for gode historier og oplevelser. Foto: Selsø Slot

Hør om spøgelser og folketro

SKIBBY I efterårsferien på Selsø er der i år fokus på de mange spøgelseshistorier, der fortælles om herregården. Man vil derudover også kunne høre og lære mere om folketroen hos bønderne, som arbejdede på og levede omkring Selsø før i tiden. Museet vil igen i år byde på en findeleg rundt på museet og i området omkring – denne gang kan man prøve at løse gåden om Selsøs hvide dame.

Hver eftermiddag kl. 15 tilbyder museet omvisninger i skumringen, når museets omvisere fortæller om husets spøgelser, om væsner, gespenster, tro og overtro før i tiden. Omvisningerne foregår alle dage – undtaget mandag – og kræver tilmelding på info@selsoe.dk eller ved at ringe til museet på tlf. 5217 2060.

Når man har betalt entré til museet er omvisningen efterfølgende gratis.

Museet har åbent alle dage – undtaget mandag – kl. 11-16.

Informationer om arrangementer i efteråret 2018 på Selsø findes på selsoe.dk.

Publiceret 11 October 2018 00:00

SENESTE TV

Bro gør Hornsherred attraktivt: Investor vil bygge 100 boliger

Ikast-firmaet Klimahuse A/S har en ny udstykning med omkring 100 boliger på vej ved Selsøvej i Skibby. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Forslaget til en lokalplan for området er netop sendt til Frederikssund Kommune, oplyser Claus Keld Hansen, som er medejer af Klimahuse A/S til avisen.

Rejsegilde fejret med pølser og kakao

"Det er den bro, der kommer, som gør, at vi har kigget på den side af fjorden - det at man lige pludselig kan ramme Rådhuspladsen i København på tre kvarter, som nogle siger - eller det bliver i hvert fald væsentligt hurtigere end at køre omkring Roskilde. Skibby er en driftig by med en fantastisk natur, og der er alt det, man som familie har brug for, med nyt børnehus, skole og butikker," siger Claus Keld Hansen fra Klimahuse A/S til Frederiksborg Amts Avis.