Frederikssund Vikingespil er af TV2 Lorry nomineret til prisen Årets Fantastisk Fællesskab. Pressefoto

Frederikssund Vikingespil er af TV2 Lorry nomineret til prisen Årets Fantastisk Fællesskab. Pressefoto

Vikingespil nomineret til TV2-pris

Frederikssund Vikingespil er nomineret til prisen Årets Fantastisk Fællesskab

Frederikssund Til lykke. Frederikssund Vikingespil er blandt de ti fællesskaber, som TV 2 Lorry har nomineret til prisen som Årets Fantastiske Fællesskab.

"Det glæder både formand og forening. Frederikssund Vikingespil har eksisteret siden 1952. Fællesskabet var et af fundamenterne i tilblivelsen, og er den dag i dag fortsat dét, der lægges allermest vægt på blandt de hundrede af vikinger, der er en del af foreningen," skriver Frederikssund Vikingespil i en pressemeddelelse.

Camilla Dupont, formand for Frederikssund Vikingespil siger:

“Nomineringen betyder utrolig meget for mig som formand og for alle de 450 vikinger i foreningen. Det er netop det fantastiske fællesskab hos os, der gør det muligt år efter år at skabe en forestilling, der ses af 17.000 gæster, arrangere markeder i løbet af året og bespise og beværte tusindvis af gæster i Vikingernes Verden. Uden et fantastisk fællesskab ville der ikke være et Vikingespil i Frederikssund.“

Kapp

Publiceret 10 September 2018 00:30

SENESTE TV

Året er startet godt for FC Fjordbold.

Lørdag eftermiddag vandt holdet igen, og har nu hentet fuld gevinst i begge kampe hidtil i 2019.

Men hvor sidste uges 6-1 sejr mod Albertlund IF blev hentet med flot spil og relativt overbevisende, så var der mere mudder i maskineriet i dagens hjemmekamp mod Nørrebro Futsal.

Møllegaardhallen dannede en flot ramme om kampen, og fra start lignede det igen, at Fjordbold ville spadsere sig til en overbevisende sejr, da man allerede efter tre minutters spil var foran 2-0 på mål af henholdsvis Brian Mengel og Marco Aurelio.

Men herfra mistede Fjordbold lidt gnisten og gæsterne spillede sig fint ind i kampen. På få minutter midt i første halvleg fik de også scoret to mål, og således kom gæsterne på omgangshøjde. På dette tidspunkt var kampen meget lige og bølgede frem og tilbage.

Kort før pausen fik hjemmeholdet så et vigtigt rygstød, da Marco Aurelio fik scoret til 3-2. Målet var til gengæld værd at vente på.

Brian Mengel spurtede frem i venstre side, hvorefter han spillede på tværs til Marco Aurelio, der med et elegant chip fik bolden over keeperen og i nettet.

I anden halvleg var Fjordbold fortsat ikke sprudlende som til at starte med, men de fik lukket mere ned for gæsterne, der havde vanskeligere ved at komme til afslutninger end i første halvleg.

Mål blev der ikke scoret mange af, og hjemmeholdet tillod sig endda at misse et straffespark undervejs. Men en af kampens store oplevelser var ligesom sidst Brian Mengel – og han fik lidt ro på holdet og hjemmepublikummet med målet til 4-2.

I kampens allersidste minut kom så også Morten Hauglund på scoringslisten, og dermed sluttede det 5-2. Et resultat, der får sejren til at fremstå mere overbevisende end den i virkeligheden var.

Skarphed og koncentration bliver to vigtige fokusområder, når FC Fjordbold spiller igen i den kommende weekend. Der venter nemlig København Futsal, som netop nu indtager 1. pladsen i Liga Øst. København har fortsat ikke tabt, men Fjordbold kan hænge optimismen på det faktum, at den omvendte kamp sluttede 4-4, og hvor Fjordbold i den grad var ovenpå flere gange undervejs.