Undersøgelser viser, at mange piger stoppede med at spille badminton, når de kom i gymnasiet, men i dag stopper de allerede i 13-15 års alderen.
Debbie Lynch har grundlagt ”Girls in Sport”, som netop har fokus på at skabe mere trivsel hos spillerne, samtidig med at de træner hårdt.

Undersøgelser viser, at mange piger stoppede med at spille badminton, når de kom i gymnasiet, men i dag stopper de allerede i 13-15 års alderen. Debbie Lynch har grundlagt ”Girls in Sport”, som netop har fokus på at skabe mere trivsel hos spillerne, samtidig med at de træner hårdt.

Badminton kæmper for at beholde piger i sporten

Slangerup-træner siger i ny bog, at forældre presser deres børn for meget

SLANGERUP Det var en kæmpe triumf for dansk badminton, da damedoublen Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen i foråret vandt den prestigefyldte All England-turnering. Men nu stopper parret, da Kamilla Rytter Juhl er gravid.

Parret har været et forbillede for mange piger, men i dag holder flere piger op i en tidlig alder. Mange stopper allerede som 13-årige, hvor det tidligere var i 16-års aldren, når de begyndte i gymnasiet.

Det fortæller den erfarne træner i Slagerup Badmintonklub Debbie Lynch i bogen "Vi går til badminton". Hun mener, at forældre nogle gange har for store forventninger til deres døtre:

"Forældrene er utrolig resultatorienterede og presser børnene og skælder dem ud, hvis de ikke præsterer. Derfor oplever jeg som træner, at mange piger holder op til badminton. Før stoppede mange piger, når de kom i gymnasiet, men i dag stopper de allerede i 13-15 års alderen," siger hun.

Debbie Lynch har grundlagt ”Girls in Sport”, som netop har fokus på at skabe mere trivsel hos spillerne, samtidig med at de træner hårdt.

Den danske landsholdstræner for spillere under 15 år er også opmærksom på, at der skal en særlig indsats til for at holde på pigerne.

"Jeg er blevet mere opmærksom på, at ting udenfor banen også kan fylde rigtig meget. Der kan være kliker eller grupper især blandt pigerne," siger landsholdstræner Thomas Nielsen.

Han har ændret træningerne, så der bliver mere tid til, at pigerne kan snakke med hinanden og træneren både før og efter træningen.

"Pigerne har mere behov for noget socialt – tid til at hygge og tale med de andre. Det er meget, meget vigtigt, for at vi kan få pigerne til at blive ved med at gå til badminton," siger Thomas Nielsen. Pressemeddelse

Publiceret 14 August 2018 00:00

SENESTE TV

DEBAT: Skolepolitikken er i vejen for vores børn, folkeskole og Vinge

Fra 6. klasse skal eleverne på Ådalens Skole danne nye klasser, da de samtidig skal vælge linier med et særligt fokus.

De nuværende fire 5. klasser på skolen er overfyldte med med 25 til 27 elever pr. klasse, da de siden skolestarten er vokset med ca. en elev pr. klasse hvert år.

Derfor er det oplagt, at man efter sommerferien fordeler eleverne i fem klasser i stedet fire. Derved ville klasserne ligge tæt op af gennemsnittet for både Frederikssund Kommune og Danmark i øvrigt, og der ville være plads til nye elever, som flytter ind i Ådalens Skoles skoledistrikt, som jo dækker både byggeriet ved den gamle Oppe Sundby Skole og ikke mindst Vinge.

Men nej, byrådets uddannelsesudvalg har sagt ”nej” til at forsøge at finde pengene en ekstra klasse, efter at over 100 forældre på årgangen støttede en henvendelse til udvalget, der forklarede behovet for fem klasser efter sommerferien.

Skolen må godt lave fem klasser, men den får kun økonomi til fire.

Konsekvensen af, at vi ikke prioriterer folkeskolen, rammer flere steder.

Det går naturligvis hårdt ud over eleverne, som allerede nu lider under de store klasser, der proppes ind lokaler, der ikke bygget til 27 elever, mens lærerkontakten og mulighederne for at levere den diffentierede undervisning, som eleverne har krav på, bliver minimal.

Men vi er også nødt til at erkende, at skolepolitikken står i vejen for, at skolen kan tiltrække de lærere som den pt. mangler.

Det er ganske enkelt ikke gode arbejdsvilkår for en lærer at skulle undervise en overfyldt klasse med 27 elever.

Og så rammer det naturligvis også kommunens smertensbarn - Vinge.

Man må spørge sig selv hvor attraktivt det er at flytte til Vinge, hvis sønnike skal klemmes ind i distriksskolen som elev nr. 28 eller 29?