Tirsdag formiddag var beredskabet stadig til stede efter branden, hvor en landmand mistede 50 bigballer. Foto: Birgitte Masson

Tirsdag formiddag var beredskabet stadig til stede efter branden, hvor en landmand mistede 50 bigballer. Foto: Birgitte Masson

Brand ved Skibby: 50 bigballer gik op i røg

Det er uvist, hvad der forårsagede branden, som hærgede på en mark ved Skibby natten til tirsdag

Af
Birgitte Masson

SKIBBY Natten til tirsdag klokken 01.53 lød alarmen hos politi og beredskab. For på en mark ved Skibby var der gået ild i 50 bigballer som stod i en klynge.

"Der stod 10 meter høje flammer op i luften, da brandvæsenet kom ud til marken, som var blot 150 meter fra beboelse. Heldigvis var det helt vindstille, så flammerne gik lige op," fortæller politikommisær Dyre Sønnicksen til Lokalavisen.

Vejen blev genåbnet klokken 07.43 tirsdag morgen. Foto: Birgitte Masson

Vejen blev genåbnet klokken 07.43 tirsdag morgen. Foto: Birgitte Masson

De tilstødene veje, som Skibbyvej mellem Lindegårdsvej og Hovedgaden, blev afspærret, så brandvæsenet kunne komme til. Og natten igennem arbejdede de med slukningsarbejdet helt frem til tirsdag morgen, hvor vejen klokken 07.43 blev genåbnet.

"Vi ved ikke, hvad der har startet branden. Det kan være et cigaretskod. Vi må stadig opfordre folk til at tænke sig rigtig godt om, og ikke smide cigaretskod i det fri, når det er så tørt i naturen," opfordrer Dyre Sønnicksen.

Publiceret 07 August 2018 11:25

SENESTE TV