Arkivfoto.

Arkivfoto.

Motorcykel kørte galt på regnvåd vej

26-årig motorcyklist kørte tirsdag op i bagenden af en person på Frederikssundvej

Af
Jakob Markert

FREDERIKSSUND Efter flere måneder med knastørt vejr og sol i lange baner, vendte regnen tilbage til Frederikssund tirsdag. Selvom det er noget, som flere har savnet, så medførte det dog også, at vejene blev spejlglatte.

Nordsjællands politi oplyser, at det gik ud over en 26-årig motorcyklist fra Glostrup, der kørte op i bagenden på en personbil, da han kørte igennem rundkørslen ved Strandvænget på Frederikssundvej i sydlig retning.

"Motorcyklisten rammer personbilen med 15 km/t. Han er efterfølgende ved bevidsthed, men får førstehjælp af en sygeplejerske på stedet. Derefter bliver han kørt på skadestuen til tjek," oplyser faglig koordinator ved Nordsjællands politi Henrik Laugesen.

Den umiddelbare melding fra politiet på stedet var dog, at manden ikke var kommet alvorligt til skade.

Publiceret 18 July 2018 11:51

SENESTE TV