Jægerspris Marked lever videre

Et overskud efter årets Jægerspris Marked betyder, at arrangementet bliver en realitet igen til næste sommer

Af
Birgitte Masson

Jægerspris Det var en noget spændt arrangør af det nye Jægerspris Marked, Lokalavisen mødte, kort før arrangementet skulle finde sted for første gang. For Erling Jørgensen stod ikke bare i spidsen for markedet, han var også alene om at smide penge i projektet.

Men al frygt er gjort til skamme. For en knap en måned efter arrangementet fandt sted, er regnskabet nu gjort op og viser, at markedet kommer ud med et overskud. Det vil med andre ord betyde, at der bliver endnu et marked i 2019. Det fortæller Erling Jørgensen.

"Allerede nu har en tredjedel af kræmmerne tilmeldt sig næste års marked. Markedet var allerede fra første dag godt besøgt og alle, både besøgende og kræmmere, var godt tilfredse med, at der var fri entre til markedet, for det bevirkede, at folk besøgte os i flere dage," siger Erling Jørgensen. Han slår fast, at overskuddet skal bruges til at skyde i næste års fest.

Publiceret 17 July 2018 10:06

SENESTE TV