Gode tider: Det kører for triatlonklubben

Masser af gode resultater til Frederikssund triatlon klub

Der er travlt i triatlon-verden. Der har været mange stævner mange steder og på forskellige distancer

Der har blandt andet været duatlon, som er løb-cykel-løb. Her er der blevet kørt EM og DM på 10-60-10 i Vejle. Her viste Melina sin store styrke i klassen K45 ved at blive nummer to til EM og nummer et til DM. De andre deltager fra klubben klarede sig også flot til EM: Poul Thomsen klasse H50 nummer fire, Mikkel Poulsen klasse H25 nummer fem, Rune Serup Overgaard klasse H35 nummer 11, Christian Dalum klasse H50 nummer 22.

Bedst i klubben

Der har også været klubmesterskab. Det blev afholdt ved Fjordtri’s stævne, som er en sprint triatlon, distance 750 meter svøm, 20 kilometer på cykel og fem kilometer løb.

Her viste Kim Visby sig igen som den stærkeste og blev overalt vinder og dermed også klubmester. Melina Olsen skulle for første gang prøve triatlon, og det må jo siges at det gik godt. Hun blev hurtigst af kvinderne i klubben og der med klubmester.

Der har også været VM på Fyn på standart Duatlon distancen 10-40-10.Her viste Melina igen flot stil og satte konkurrenterne til vægs.

.

Publiceret 11 July 2018 00:00

SENESTE TV

Året er startet godt for FC Fjordbold.

Lørdag eftermiddag vandt holdet igen, og har nu hentet fuld gevinst i begge kampe hidtil i 2019.

Men hvor sidste uges 6-1 sejr mod Albertlund IF blev hentet med flot spil og relativt overbevisende, så var der mere mudder i maskineriet i dagens hjemmekamp mod Nørrebro Futsal.

Møllegaardhallen dannede en flot ramme om kampen, og fra start lignede det igen, at Fjordbold ville spadsere sig til en overbevisende sejr, da man allerede efter tre minutters spil var foran 2-0 på mål af henholdsvis Brian Mengel og Marco Aurelio.

Men herfra mistede Fjordbold lidt gnisten og gæsterne spillede sig fint ind i kampen. På få minutter midt i første halvleg fik de også scoret to mål, og således kom gæsterne på omgangshøjde. På dette tidspunkt var kampen meget lige og bølgede frem og tilbage.

Kort før pausen fik hjemmeholdet så et vigtigt rygstød, da Marco Aurelio fik scoret til 3-2. Målet var til gengæld værd at vente på.

Brian Mengel spurtede frem i venstre side, hvorefter han spillede på tværs til Marco Aurelio, der med et elegant chip fik bolden over keeperen og i nettet.

I anden halvleg var Fjordbold fortsat ikke sprudlende som til at starte med, men de fik lukket mere ned for gæsterne, der havde vanskeligere ved at komme til afslutninger end i første halvleg.

Mål blev der ikke scoret mange af, og hjemmeholdet tillod sig endda at misse et straffespark undervejs. Men en af kampens store oplevelser var ligesom sidst Brian Mengel – og han fik lidt ro på holdet og hjemmepublikummet med målet til 4-2.

I kampens allersidste minut kom så også Morten Hauglund på scoringslisten, og dermed sluttede det 5-2. Et resultat, der får sejren til at fremstå mere overbevisende end den i virkeligheden var.

Skarphed og koncentration bliver to vigtige fokusområder, når FC Fjordbold spiller igen i den kommende weekend. Der venter nemlig København Futsal, som netop nu indtager 1. pladsen i Liga Øst. København har fortsat ikke tabt, men Fjordbold kan hænge optimismen på det faktum, at den omvendte kamp sluttede 4-4, og hvor Fjordbold i den grad var ovenpå flere gange undervejs.