Udstiller i palæ

Selv om sommersolen netop nu bager ned over Danmark, bliver det om kort tid efterår.

Derfor er der allerede nu sat navn på kunstner, hvis værker i efteråret skal indtage Odd Fellow-palæet i Frederikssund.

I perioden fra lørdag den 15. september til 18. december er det værker af Vibeke Hylby Lehmann fra Gerlev, der kan ses i palæet.

Udstillingen indledes med en fernisering lørdag den 15. September kl. 14.00 - kl. 16.00

Vibeke Hylby Lehmann har efter et travlt arbejdsliv fået tid til at male. Malerierne er malet med akryl eller olie på lærred. Vibeke lader sig inspirerer af de smukke omgivelser der er i Jægerspris og omegn. Samt den glæde der er ved at omgås sine børnebørn.

Vibeke har arbejdet med mennesker inden for sundhedssektoren hele sit liv, og det har været inspirationskilde for hende. Vibeke er formand for malergruppen Giza.

Publiceret 08 July 2018 00:00

SENESTE TV