Michael Jepsen Jensen har vist storform på det seneste. Det er der også brug for onsdag aften. Foto: SSK

Michael Jepsen Jensen har vist storform på det seneste. Det er der også brug for onsdag aften. Foto: SSK

Speedway: Nederlag skal veksles til fem-point-sejr

Hvis Slangerup for alvor skal ind i medaljekampen, er kravet en sejr på hjemmebane onsdag. Og helst på mere end fem point

Onsdagens hjemmematch mod Holstebro er Slangerups sidste, inden sommerpausen i Dansk Metal Superliga.

Og hvis det nordsjællandske bronzehold fra i fjor, skal holde pause med forventning om at være med i medaljekampene - i august og september, er kravet en sejr.

Et par tætte hjemmebane-sejre, et par irriterende nederlag i Jylland, en skadet Mikkel Michelsen, og et skifte på holdlederposten, hvor Kenni Trasborg er trådt til som afløser for Henrik Vedel, der på grund af arbejdspres ikke har tid til den krævende opgave.

Den foreløbige sæson har været turbulent og en regulær nøglematch venter på onsdag i Slangerup. Fredag den 8. juni tabte holdet i Holstebro med cifrene 44-40.

En sejr på onsdag med 5 point - eller mere - vil udløse det bonuspoint som i sidste ende kan blive afgørende i stillingen.

Det er samtidig et faktum, at årets superliga i speedway tegner mere jævnbyrdig og tæt, end set i flere år.

De regerende mestre fra Fjelsted ligger øverst i tabellen, mens storklubberne Esbjerg og Holsted overraskende indtager bund pladserne.

De to holdopstillinger kendes først få dage før opgøret, men i kraft af Mikkel Michelsens skulderskade, er anførerbindet overdraget til holdets anden A kører, Michael Jepsen Jensen, der hermed får et vigtigt løb få dage før, han kører som wildcard i årets danske VM grandprix i Horsens.

Jepsen Jensen har de senest uger været nationens mest iøjnefaldende speedwaykører, især hans formidable indsats under det nyligt overståede Par VM i Tyskland og Polen – hvor han nærmest som en enmandshær holdt Danmark i medaljekampen - inden det hele endte med en hæderfuld 4. plads.

Holstebros trup tæller stærke navne som de tdl. hold-verdensmestre Kenneth Bjerre og Bjarne Pedersen.

Pressemeddelelse

Publiceret 23 June 2018 00:00

SENESTE TV

Mindeord om Knud Lindeløv

Lærer Knud Lindeløv, Frederikssund, blev født d. 25. august 1924 og døde d. 11. november 2018 i sit eget hjem.

Knud Lindeløv havde sin opvækst i Køng Præstegård.

Som uddannet lærer bosatte han sig sammen med sin hustru Aase Lindeløv i Frederikssund, hvor han blev ansat på Falkenborgskolen.

Da Marienlystskolen blev bygget, indgik han fra start af i lærerteamet der. Han underviste bl.a. i matematik, fysisk og kemi, indtil han gik på pension i 1984.

En del kender ham også for de ca. 50 huse, han tegnede og stod for opførelsen af i Frederikssund og omegn. Desuden var Knud i en årrække kirkesanger i Stenløse-Veksø sogn.

Knud Lindeløv efterlader sig 3 børn, 4 svigerbørn, 8 børnebørn og 12 oldebørn.

Knud Lindeløv vil blive husket for sit ihærdige engagement og gåpåmod overfor alskens udfordringer, sit intense nærvær og sin store kærlighed til familien. Æret være hans minde.

Bisættelse fra Frederikssund Kirke lørdag d. 24. november kl. 12.

Inga, Søren og Susanne Lindeløv