Indbrud i fire varevogne

Bølgen med indbrud i varevogne fortsætter tilsyneladende.

Så sent som natten mellem onsdag og torsdag brød ukendte gerningsmænd således ind i fire varevogne i Skibby for at stjæle værktøj.

På Svinget, Vibevej og Tværvej brød tyvene ind ved at skære eller bore hul i skydedøren i passagersiden, hvorpå der blev stjålet værktøj som vinkelslibere og boremaskiner.

På Damgårdsvej blev der knust en siderude i passagersiden, men her lykkedes det tilsyneladende ikke at komme ind i varerummet, for ifølge indehaveren blev intet stjålet.

Publiceret 22 June 2018 11:25

SENESTE TV