Køer tog på udflugt i ly af mørket

Af
Birgitte Masson

Det var en noget anderledes politiopgave et par betjente kom ud på natten til torsdag. For klokken 01.23 kontaktede en borger nemlig politiet, efter at vedkommende havde observeret otte køer gående på vejen ved Silicumvej udenfor Frederikssund. Ifølge anmelderen havde køerne retning mod Frederikssundsvej.

Da betjentene kom ud til området klokken 01.37 fandt de imidlertid ingen køer. De kontaktede den formodede ejer, men det viste sig, at det ikke var hans køer. De to betjente ledte efter køerne hele natten, og først klokken 05.13 fik de fat på en landmand, som de mente var den rette ejer af køerne, og klokken 06.12 fandt man køerne, græssende i en have på Gl.Slangerupvej. Herefter stoppede politiets arbejde, og ejeren kunne overtage sine køer derfra.

Publiceret 14 June 2018 11:42

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV