Oaks vært for Danmark største ungdoms-camp i weekenden

For tredje år i træk er Frederikssund Oaks vært for deres helt unikke ”Unity Camp” for U14, U12 og U10 footballspillere i Danmark.

Unity Campen afholdes på Aadalens Skole i den kommende weekend.

Mette Drachmann Benzon, der er koordinator på det store projekt, fortæller:

”Unity Campen er et koncept, vi fandt på i Oaks for tre-fire år siden. Tanken var - og er - at ved at lave en camp, hvor børnene spiller med hinanden på tværs af klubber (derfor de ”neutrale” trøjefarver på billederne fra sidste år, red.) breder vi børnenes horisont ud og giver dem nye football oplevelser. På samme måde arbejder trænerne sammen på tværs af klubber, og kan dermed inspirere hinanden og lære nye og sjove træningsmetoder.”

I år er der rekordmange tilmeldt Unity Campen. Ni klubber kommer med små 100 spillere, der bliver trænet og serviceret af mere end 60 frivillige trænere, holdledere og forældre. Og vi er rigtigt glade for den store støtte vi får fra klubber, forældre og lokale sponsorer,” fortæller Mette Drahmann Benzon.

Oaks Unity Camp 2018 betyder desuden, at der også kommer rigtigt mange børn og voksne til Oaks senior holds vigtige kamp mod Aab 89’ers.

Den kamp sparkes i gang lørdag kl. 14.00 og der er fri entre.

Publiceret 13 June 2018 12:34

SENESTE TV