Lille Muko i Holmens Kirke. Foto: Lone Israelsen

Lille Muko i Holmens Kirke. Foto: Lone Israelsen

Klassisk i kirken

Skt. Mikaels Kirke i Slangerup klar midsommerkoncerter

Det er nu 9 de år i træk, at Sankt Mikaels kirke i slangerup slår dørene op til 'Klassisk Midsommer' - fire klassiske koncerter i ugen omkring Sankt Hans.

Det er kirkens organist Nicolai Kjølsen som er tilrettelægger af koncertprogrammet, og som tilbage i 2009 tog initiativet til mini-festivalen.

Gennem årene har adskillige kendte solister og ensembler fra den klassiske musikverden været på plakaten , og i år bydes der atter på et varieret program med musik for både orgel, klaver og kor.

Det meget anerkendte københavnske universitetskor Lille Muko kommer således. til slangerup torsdag 21. juni.klokken 19:30, hvor koret vil fremføre et spændende program , som de senere på sommeren skal til Ungarn med.

Organisten Esben Gade indleder koncertugen søndag den 17. juni klokken 16:00, og tirsdag 19. juni sætter Nicolai Kjølsen sig selv til tangenterne, og spiller musik af bl.a. Bach, Schumann og Chopin på kirkens flygel.

Opera- og lied-elskere kan ved afslutningskoncerten søndag 24. juni opleve sopranen Anna Kromann og alten Rose-Ann Semler, når de synger arier og duetter af Bach, Reger og Puccini akkompagneret af Nicolai Kjølsen.

Rose-Ann Semler er blandt de optrædende til den klassiske koncertrække.

Rose-Ann Semler er blandt de optrædende til den klassiske koncertrække.

Alle koncerter har gratis adgang, og efter hver koncert byder menighedsrådet på en lille forfriskning.

Publiceret 12 June 2018 01:30

SENESTE TV