Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ministerium: Intet er besluttet

Vinge Selv om Transportministeriet er i sin gode ret til at springe fra aftalen med Frederikssund Kommune om en S-togsstation i Vinge, er det ikke sket.

Men skæbnen for projektet er fortsat usikker.

Det fremgår af et svar fra Transportministeriet til Lokalavisen:

”Det står klart, at de hidtil fastlagte tidsfrister ikke kan overholdes, men der er ikke truffet beslutninger om projektets videre forløb. På baggrund af mødet den 5. januar vil forligskredsen bag aftale om Metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014, som besluttede stationsprojektet i Vinge, blive inddraget. Ministeriet vil herefter afvente forligskredsens stillingtagen til det videre forløb. Der er på Finansloven for 2018 afsat 54.7 mio. kr. til projektet.”

Borgmester John Schmidt Andersen (V) erklærede sig tirsdag for optimistisk i forhold til at få de partier, der stod bag forliget om blandt andet Vinge station, til fortsat at fastholde opførelsen af en station, selv om man ikke inden for den aftalte frist har kunnet leve op til de såkaldte byudviklingskriterier.

Publiceret: 10. Januar 2018 11:23

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt