I sidste uge havde Ruth taget friske jordbær med til de ældre. Foto: Steen Westh
I sidste uge havde Ruth taget friske jordbær med til de ældre. Foto: Steen Westh
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lille Ruth skaber magi hos demente

Lune grin, intimitet og nærvær lukkes ind i ældres hukommelsessvækkede hverdag, når omsorgsklovnen Lille Ruth besøger Frederikssunds demente

Af Birgitte Masson

Vi kender klovne fra cirkus og hospitaler, men når Isabella Flensted fra Skibby tager sit klovneudstyr på og forvandles til Lille Ruth, 7 år, så optræder hun ikke for det sædvanlige publikum. Nej, Isabella Flensted alias Lille Ruth besøger ældre og demente rundt om på Frederikssunds Omsorgscentre, og det vækker stor lykke.

“Hun kan virkelig få smilet frem hos alle. Hun finder nogle ressourcer hos beboerne, som vi ikke altid umiddelbart ser,” siger områdeleder på Omsorgscentret Nordhøj, Bodil Dam, og fortsætter:

“Den samhørighed og det samspil som opstår imellem hende og beboerne er helt unikt. Lille Ruth er empatisk og så møder hun beboerne i øjenhøjde.”

Omsorgsklovnen Lille Ruth har siden 2012 været en del af Frederikssund Kommunes demensprojekt, hvor der er afsat 200.000 kroner årligt. Frederikssund Kommune var blandt de første i landet til at sende en klovn på besøg hos de ældre og demente.

To timer hver uge kommer Lille Ruth på besøg på Omsorgscentret Nordhøj i Skibby, og det er noget både beboere og personale ser frem til med stor glæde.

“Inden Isabella Flensted starter, briefer vi hinanden. Der kan være en beboer, som har det lidt svært. Så taler vi om, hvordan vi skal gribe det an,” siger Bodil Dam.

Hun fortæller, at Lille Ruth altid starter med at komme syngende ned ad gangen.

“Sangen, 'Jeg ved en lærkerede', synger hun altid. Den kan beboerne genkende. Og så ved de, at hun er på vej. Hun har altid noget med i sin kurv. Om foråret har hun for eksempel plukket anemoner, eller taget nogle nyudsprungne bøgegrene med. Det er så smukt.”

Da Lille Ruth besøgte beboerne på Nordhøj i sidste uge havde hun taget en kurv med danske jordbær med til beboerne, og det vakte genkendelighed og glæde.

De ældre liver helt op, når de ser at Lille Ruth er på besøg. Foto: Steen Westh
De ældre liver helt op, når de ser at Lille Ruth er på besøg. Foto: Steen Westh
Lille Ruth udstråler varme og omsorg. Foto: Steen Westh
Lille Ruth udstråler varme og omsorg. Foto: Steen Westh
Med sin hjertevarme og umiddelbarhed har Lille Ruth skabt glæde i de ældres hverdag. Foto: Steen Westh
Med sin hjertevarme og umiddelbarhed har Lille Ruth skabt glæde i de ældres hverdag. Foto: Steen Westh
Med rød klovnenæse og klovnekostume skiller Lille Ruth sig tydeligt ud fra det øvrige personale. Foto: Steen Westh-
Med rød klovnenæse og klovnekostume skiller Lille Ruth sig tydeligt ud fra det øvrige personale. Foto: Steen Westh-
Publiceret: 11. Juli 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!