Pressefoto

Pressefoto

DEBAT: Fremtiden for Kronprins Frederiks Bro

Rasmus Stoklund, folketingsmedlem (S)

DEBAT I sommer stillede Susanne Bartholin en række relevante spørgsmål i et læserbrev i Frederikssund Lokalavis vedrørende driften af Kronprins Frederiks Bro. Jeg har talt med min partifælle, transportminister Benny Engelbrecht, om spørgsmålene, og han har desuden besvaret dem skriftligt. Nedenfor følger en kort gennemgang, hvor jeg både har indsat de oprindelige spørgsmål samt ministerens svar.

Spørgsmål 1: ”Har Vejdirektoratet fyret brovagterne fordi Gamle Frederik skal fjernstyres?”

Svar: ”Vejdirektoratet har indgået en tillægsaftale med den nuværende driftsentreprenør og arbejdsgiver for brovagterne. Tillægsaftalen omfatter en mulighed for brovagterne at flytte ind i Vejdirektoratets trafikcenter og styre Kronprins Frederiks Bro derfra. Vejdirektoratet er blevet orienteret om, at ud af de fire brovagter på broen, har en af brovagterne valgt ikke at flytte med. Det bemærkes, at der er tale om en forsøgsordning med fjernstyring i 2020 på et år. Hvis forsøget ikke gøres permanent, vil brovagter kunne fortsætte som nu i 2021.”

Hvad hvis ”Frederik” sætter sig fast?

Spørgsmål 2: ”Hvordan vil situationen være hvis Gamle Frederik sætter sig fast? Skal borgerne i Hornsherred sidde og vente på en tekniker der kommer fra København?”

Svar: ”Vejdirektoratet arbejder for tiden med en række vedligeholdelsesarbejder på Kronprins Frederiks Bro, som skal forbedre broens driftssikkerhed. Dette omfatter for eksempel udskiftning af de eksisterende styresystemer på broen, nye signalforbindelser mellem klapperne og ny elforsyning til at drive broens maskineri. Disse tiltag vil i fremtiden hjælpe med at reducere antallet af utilsigtede hændelser. Når disse arbejder er udført, og før fjernstyringen starter på Kronprins Frederiks Bro, vil Vejdirektoratet indgå faste aftaler med leverandører, f.eks. elektriker, smede og maskiningeniører, for at sikre en smidig ”udrykning” uden lange responstider, hvis broen trods de nævnte tiltag alligevel sætter sig fast. Der arbejdes for tiden med at definere denne ”tekniske vedligeholdelsesorganisation”, og forsøgsordningen vil ikke starte før denne er på plads og testet. Dertil kan tilføjes, at når fjernstyringen starter, vil brovagterne stadigvæk have samme muligheder for at udføre første fejlrettelse, såfremt klapperne standser uhensigtsmæssigt. Derudover vil fjernstyringen give nye muligheder for en hurtigere respons på alvorlige fejl end hidtil, da det gennem fjernstyringen vil være muligt for teknikere at koble sig til broen på afstand og udføre fejlrettelser uden der skal køres til broen.

Spørgsmål 3: ”Og hvad hvis der kommer redningskøretøjer, mens broen er oppe?”

Svar: ”Vejdirektoratet er i dialog med lokale beredskabsmyndigheder, såsom Frederiksborg Brand og Redning, AMK (Akut Medicinsk Koordinering – 112 vagtcentral) og Politi, for at aftale de kommunikationsprocesser der skal til mellem parterne, for at sikre at en udrykning får første prioritet. Udrykningskøretøjer forventes at få som minimum samme muligheder for hurtigt passage som med den nuværende løsning. Styringen vil blot ske fra Vejdirektoratets trafikcenter.”

Ingen chikaner på Frederiks Bro

Jeg bad desuden ministeren bekræfte, at der ikke iværksættes chikanelignende foranstaltninger på Kronprins Frederiks Bro (chikaner, oftere røde lyssignaler eller lign.), når Marys Bro åbner. Til det svarede Benny Engelbrecht følgende: ”Der er ikke planlagt foranstaltninger på Kronprins Frederiks Bro, som kan føre til gene til biltrafikanter. Tværtimod undersøges der for tiden under fjernstyringsprojektet, om der er muligheder for at optimere den tid, det tager for at åbne og lukke broklapperne, således at broåbningerne bliver kortere.”

Publiceret 12 September 2019 11:09

DEBAT: Træer skal redde klimaet – i Frederikssund fælder man dem!

DEBAT Klimaudfordringen er en af vor tids største problemstillinger, og mere skov på jordkloden vil i fremtiden spille en væsentlig rolle for reduceringen af CO2.

2015, 2016, 2017 og 2018 er som de varmeste år målt nogensinde en direkte konsekvens af klimaforandringerne og kræver handling. CO2-udledningen må reduceres og CO2 trækkes ud af luften ved bevaring og nyplantning af skov, da skove er det mest effektive middel til at opsuge drivhusgasser.

FN anbefaler, at der plantes mere skov i verden for at opsamle CO2, så skov spiller en nøglerolle, hvis globale klimamål skal nås.

Herhjemme kulminerer kampagnen ”Plant et træ” med et tv-show lørdag d. 14/9 2019, hvor målet er at plante 1 million træer i Danmark.Danmark er et af de lande i Europa, som har relativt mindst skov. Med kun 14% er det af særligt stor vigtighed, at eksisterende skov i Danmark bevares, og ny skov etableres. Det forekommer derfor paradoksalt, at Frederikssund Kommune tillader fældning af skoven ved Thorstedlund for at give plads til højhusbyggeri, mens resten af Danmark og andre lande går i modsat retning.

I årevis har man i Frederikssund fældet træer med hård hånd, så der i dag er væsentlig mindre skovvækst tilbage end tidligere, uagtet at netop natur er trækplaster for tilflyttere, som man angler så meget efter.

Det er ingen kunst at ødelægge naturen og opføre betonmastodonter pga. kortsigtede økonomiske hensyn.

Det er derimod en kunst at bevare naturen for eftertiden, så jeg skal bede Byrådet se med alvor på fældning af skoven ved Thorstedlund og understrege, at den er uigenkaldelig! Et gabende grimt ar i fjordskråningen fyldt ud af betonbyggeri vil for evigt stå som en skamstøtte over beslutningstagerne i kommunen.

Lad såvel skov som dyreliv på Thorstedlund leve!