Foto: BM

Foto: BM

Debat: Vores byplaner ved Kronprins Frederiks Bro

Af Niels Wium, Strandvej 4A, 3600 Frederikssund

DEBAT Et lokalplansforslag nr. 109 for Bi-lidt grundene ved Kronprins Frederiks Bro forbereder et cafeteria på stranden og en for kraftig bebyggelse.

Prosteter venligst inden høringens afslutning d. 30. maj. Den ulovligt byggede burgerbar på stranden godkendes, så længe ejer ønsker den, sammen med en parkeringsplads, der ikke kan ventes at blive brugt af offentligheden længere. Busser og lastbiler tillades fortsat at parkere langs Strandvej, med eneste vendeplads for enden af Klintevej. Men det væreste ved planen er det alt for store antal husstande i de tre boligblokke, der ligger som en høj boligmur ud imod villaerne i nabokvarterene, med vrangen ud imod naboerne i form af belyste stier og kørearealer, samt en fælles affaldsplads. Og uden indkørsel fra Strandvej og uden støjbeskyttelse fra J.F.Willumsensvej og dens store trafik, samt uden en egentlig beskyttelse imod den næste stormflod. Hvad blev der af den dejlige krohave ved Bi-lidt og dens eng og sandstrand?

Skal det være fremtiden for vores endnu lysåbne by, at alle steder således skal udbygges maksimalt med boligkarreer, uden en chance for at gemme arealer og natur til en eventuelt fremtidig, offentlig benyttelse?

Publiceret 13 May 2019 00:00

SENESTE TV