Foto: Arkiv

Foto: Arkiv

Debat: Hvorfor stemme på Kjeld Haslund(K) eller Rasmus Stoklund (S), når de ikke bruger deres indflydelse?

Af Pia Adelsteen og Kim Christiansen, Folketingsmedlemmer for Dansk Folkeparti

DEBAT: Kjeld Haslund konservativ folketingskandidat og Rasmus Stoklund Socialdemokratisk Folketingskandidat har i indlæg d 15. april her i avisen åbenbart et stort behov for at fortælle, at vi i Dansk Folkeparti skal hjælpe netop de to herrer med at gøre den nye bro betalingsfri.

Det evner de åbenbart ikke selv på trods af, at Kjeld Haslunds parti sidder i regeringen og derfor burde have alle chancer for at finde de ca. 1,5 milliarder, der mangler for at gøre broen betalingsfri.

Nu har Dansk Folkeparti jo haft to forhandlere med – dels vores finansordfører, dels transportordføreren (Kim Christiansen). Derfor kan vi roligt sige, at der på intet tidspunkt er fremkommet et ønske fra konservative – eller for den sags skyld regeringen – om at sætte penge af, så broen kunne blive gratis.

Så spørgsmålet er så, om Kjeld Haslund overhovedet har gjort sit regeringssiddende parti opmærksom på sagen? Eller vil de bare ikke høre på dig Kjeld Haslund?

Samme spørgsmål stiller vi Rasmus Stoklund, for når vi ser på Socialdemokraternes infrastrukturplan, så figurerer en gratis bro altså ingen steder!

I Dansk Folkeparti går vi altid efter at få indflydelse. Det betyder også, at vi rent faktisk får resultater. Bl.a. resten af Frederikssundsmotorvejen, udvidelse af Hillerødmotorvejens forlængelse, udvidelse af rundkørslen ved Kregme – og ja, omfartsvej ved Mariager, som har været ønsket siden 1969, og som også er beskrevet i Socialdemokratiets infrastrukturplan.

Publiceret 25 April 2019 00:00

SENESTE TV