DEBAT: Infrastrukturplanen er ikke ambitiøs nok for Nordsjælland

Mette Thiesen, spidskandidat for Nye Borgerlige i Nordsjællands Storkreds

Regeringen og DF har præsenteret en samlet infrastrukturplan for Danmark frem mod 2030. Den har været ventet i årtier.

Derfor er det godt, at den kommer.

Desværre tør jeg ikke tro på, at politikerne leverer en forlængelse af Hillerødmotorvejen og en færdiggørelse af Frederikssundmotorvejen.

I årevis har nordsjællandske folketingsmedlemmer lovet, at det nu vil blive Nordsjællands tur til at få trafikinvesteringer.

Meget er blevet lovet, men intet er blevet opfyldt.

Jeg tør først tro på, at Hillerødmotorvejen bliver forlænget og Frederikssundmotorvejen færdiggjort, når jeg ser gravemaskiner.

Derudover savner jeg en løsning for den kommende Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund. At man i en infrastrukturplan ikke finder finansiering til en betalingsFRI løsning, forstår jeg intet af.

Den finansiering har vi fundet i Nye Borgerlige, og vi har også finansiering til at færdiggøre Frederikssundmotorvejen og forlænge Hillerødmotorvejen.

Nordsjællænderne fortjener, at det endelig bliver deres tur til at få trafikinvesteringer.

Vi skal ikke acceptere at blive spist af med betalingsløsninger.

Publiceret 14 March 2019 00:00

SENESTE TV