Jørgen Olsen deltog i efteråret i en demonstration foran Christiansborg med budskabet om, at det haster med at få motorvejen færdiggjort.

Jørgen Olsen deltog i efteråret i en demonstration foran Christiansborg med budskabet om, at det haster med at få motorvejen færdiggjort. Jakob Markert

DEBAT: Frederikssund Sygehus og færdiggørelse af motorvejen

Jørgen Olsen, Irisvej 35, 4050 Skibby

Roskilde Fjord kan snart passeres over en ny bro. Bilister fra dele af Hornsherred får hurtigere adgang til at sidde i en trafikprop på Frederikssundsvej. Vinge S-station får gode P-forhold for bilister fra Hornsherred, der vælger at tage toget til Staden.

At motorvejen til Frederikssund ikke er færdiggjort er samfundsøkonomisk tosset. Vi venter og venter med en tålmodighed et dovendyr værdigt. Ikke fordi vi er tungnemme, men snarere fordi vi naivt har stolet på de mange løfter politikere i årenes løb har fremsat om at vi står forrest for at få færdiggjort motorvejen. For 10 år siden udtalte trafikministeren: "Der er ingen slinger i valsen. Der kommer motorvej hele vejen til Frederikssund. Loven bliver vedtaget til efteråret...." En Valse Triste, Sibelius’ smukke musik - om død - som gør man let bryder ud i tårer.

Kan vi gøre mere end det hidtil forsøgte?

Borgmestre, folketingsmedlemmer, erhvervsliv, engagerede borgere trykker på som aldrig før. Demonstrationer afholdt. Vi får vi en luns ‘kød’ af og til - senest ny VVM undersøgelse. Mætte bliver vi ikke, arrigskaben udmatter.

De mange nye motorveje i Jylland, ofte med langt mindre trafikmængde end hos os, virker provokerende.

Motivationen for Holstebromotorvejen var ifølge Vejdirektoratet:

“På hovedlandevejen mellem Herning og Holstebro er det i dag svært at komme frem i myldretiden.” Og det udslagsgivende. “Motorvejen bliver også bygget for at kunne servicere det nye regionshospital i Gødstrup.”

Supersygehus Køge medfører, at vejstrækninger opdateres for lettere adkomst.

Frederikssund Sygehus burde have været det nye supersygehus for Nordsjælland. Tilmed ville vi have fået færdiggjort motorvejen, for liv hos os er vel ligeså meget værd som i Jylland? Igen var det ikke sund fornuft, men politik der var udslagsgivende. Nu opføres det i Hillerød, på et sumpet areal, med ekstra udgifter som følge. Mon ikke Hillerødmotorvejen færdiggøres før os? Frederikssund Sygehus er forholdsvist nyt. Man ejer de omgivende store jordarealer. Tog højde for at der kunne bygges ekstra etager på bygningerne, og opfylde krav som Supersygehus. En økonomisk sund løsning. Grotesk at der sås sent som december 2018 var planer om at lukke.

Lokale folketingskandidater har et fælles løfte - færdiggørelse af motorvejen til Frederikssund hurtigst muligt. Det må vi så tro på, hvis ikke lige.... vi så ofte er blevet svigtet. Den går ikke længere - nu vil vi have hele menuen, for vi er skrupsultne.

Publiceret 16 January 2019 00:00

SENESTE TV

Bro gør Hornsherred attraktivt: Investor vil bygge 100 boliger

Ikast-firmaet Klimahuse A/S har en ny udstykning med omkring 100 boliger på vej ved Selsøvej i Skibby. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Forslaget til en lokalplan for området er netop sendt til Frederikssund Kommune, oplyser Claus Keld Hansen, som er medejer af Klimahuse A/S til avisen.

Rejsegilde fejret med pølser og kakao

"Det er den bro, der kommer, som gør, at vi har kigget på den side af fjorden - det at man lige pludselig kan ramme Rådhuspladsen i København på tre kvarter, som nogle siger - eller det bliver i hvert fald væsentligt hurtigere end at køre omkring Roskilde. Skibby er en driftig by med en fantastisk natur, og der er alt det, man som familie har brug for, med nyt børnehus, skole og butikker," siger Claus Keld Hansen fra Klimahuse A/S til Frederiksborg Amts Avis.