DEBAT: Betalingsfri genbrugsstationer for erhverv

Peter Rasmussen, Dådyrvej, 4050 Skibby, bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparti, Frederikssund

Peter Rasmussen, Dådyrvej, 4050 Skibby, bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparti, Frederikssund

Som bestyrelsesmedlem i DFiF har man kunnet læse at Frederiksund Kommune er danmarksmester i erhvervsvenlighed 2018.

Denne udnævnelse må forpligte, men det er noget man glædeligt ser bort fra.

Hvordan kan man så se at det ikke er affald udefra, meget simpelt blot ved at den enkelte borger "pr. mail/internettet", informerer kommunen og udfylder et skema med oplysninger om arbejdets art.

Denne fremgangsmåde kunne tildeles hver matrikelnummer i kommunen et antal gange årligt, når ejeren af bearbejdningsstedet har udfyldt skemaet kunne man printe en kopi ud som håndværkeren får med og afleverer til genbrugsstationen som adgangstilladelse.

Affald har en værdi, jo mere hver container indeholder i tons "presses" jo større er værdien, derved kræves der også mindre kørsler.

I den forbindelse har der været episoder hvor personalet svigter eller bevidst ikke vil hjælpe borgere, som kan have det svært med lidt tungere løft.

Som borger i kommunen er du tvunget til at betale til disse genbrugsstationer, med denne tvunget burde hver af stationerne være mere serviceminded overfor de besøgende, stationerne er udstyret med maskiner, som personalet kan benytte til tungere løft, her tænkes til de container hvor der er trappe der skal bestiges, før man kan levere affaldet korrekt.

Nogle borgere har svært ved at gå op ad trapper med tunge/besværlige emner eller bare løfte affaldet op i almindelige lave containere, som står på pladsen, her kunne personalet godt være mere behjælpelig, men det er ikke altid det der sker.

Man skulle tro nu hvor Vestforbrændingen styrer stationerne at der vil være mere styr på servicen, men åbenbart ikke altid og set i bagspejlet nu, hvor Kommune i 2015 betalte 7.7 millioner kr. til Vestforbrændingen for driften af stationerne, i øvrigt sparer kommunen kr. 1,25 million kr. på denne aftale tilbage i 2015, hvad kommunen betaler i 2018 og 2019 er ikke oplyst.

7.7 millioner kr. er et lille beløb i kommunens samlede drift udgifter set over et år.

Så snakker vi ikke om hvad udgifterne er årligt for at drive butikken i Skibby, men i 2015 var en ekstra ydelse på kr. 400.000 til butikken i Skibby, selv om indtjeningen i butikken ikke svarer overens med udgifterne til personale/driften af butikken, hvordan udgifterne i 2018 ser ud er ikke oplyst, men indtjeningen i forhold til udgifter stemmer nok ikke overens.

Jeg er overbevist om, at driften på de tre stationer og butikken i Skibby kan gøres billigere ved at de bliver opdelt i hver station "Skibby, Skibby butik, Jægerpris og Frederikssund Genbrugsstation hver for sig."

Stationerne burde så drives af selvstændige, som uden tvivl kan gøre driften billigere, til gavn for borgerne.

I 2016 var ejerskabet af Vestforbrændingen tolv kommuner, en virksomhed af denne størrelse skal drive en genbrugsstation er økonomien vigtigere end servicen, det overskud virksomheden præsenterer ender tilbage i selv samme kommuner, men det kommer ikke borgerne til gode.

Publiceret 16 January 2019 00:00