DEBAT: Du fodrer den så kan du også samle op efter den

Peter Rasmussen, Dådyrvej, 4050 Skibby, bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparti i Frederikssund

Som bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparti i Frederikssund er jeg klar over, det er et ømtåleligt emne jeg her belyser.

Jeg skal skynde mig at sige, jeg er en af dem, som elsker heste.

Heste er dejlige dyr men ikke dens efterladenskaber.

Det er ikke min hensigt at dømme men belyse sagens omfang af det affald, rytterne ikke samler op, da vi alle skal have adgang på veje, fortov og cykelstier uden at blive mødt af efterladenskaber fra heste eller hunde.

Vi skal huske den frie bevægelighed for cykler, barnevogne, gående personer og ikke mindst folk som er tvunget i en rullestol.

Infrastrukturen er vigtig for alle derfor burde vi holde den fri for affald.

Hestepærer "klump af ekskrementer fra en hest", burde af almindelig høflighed samles op så det ikke er generede for andre, i øvrigt er ridning på fortov og cykelsti forbudt efter færdselslovens § 2.

Det burde ikke være et problem medbring en saddeltaske med fejebakke, kost og et par poser. Mere skal der ikke til, I samler jo op i dens hestebokse og ridebanen.

Biler kører over hestepærerne og bringer det udover bilen og til tider med ind i ens indkørsler, ikke særligt rart.

Det er faktisk ikke lovligt at smide sit affald på veje og stier. Man skal samle affald op efter sig, og det gælder afføring efter sine hunde, men endnu ikke heste. Mon ikke det kommer på tale.

Når man ridder på offentlige steder kan man have en saddeltaske med, hvor en pose og fejebakke med håndkost burde være en fast genstand, man tager med på turen.

Nogle siger det er god gødning muligt, men ikke liggende på fortov, veje og folks indkørsler eller spredt op af ens bil.

Gør nu jer selv og andre en tjeneste og ryd op efter jer selv.

Ifølge Vejloven er det forbudt at efterlade affald på vejarealer, herunder fortove, og det gælder altså også hundelort. Reglen gælder både offentlige veje og private fællesveje i byer.

Politiet har dog ikke den store erfaring med sager på området.

Østjyllands Politi kender til sager fra andre politikredse, hvor der er foretaget sigtelse efter færdselsloven, der siger. at: "Der må ikke på vej henkastes eller efterlades noget, der kan være til fare eller ulempe for færdslen".

Hundelort kan straffes med bøde.

Det siger Vejlovens § 70 og Privatvejslovens § 98.

Jeg er også uforstående overfor hvorfor man kan få en møde for hundeafføring og ikke hestepærer, som er noget større.

Vidste du som rytter, det er forbudt at benytte håndholdt mobiltelefon, når du rider i trafikken.

Der er endnu ikke en lov som påpeger at en rytter skal samle op efter sig, dog mener jeg af respekt for andre burde der være en, måske den er på vej hvem ved, man smider jo heller ikke affald, uden det er ulovligt, vel.

Publiceret 08 January 2019 00:00

SENESTE TV

Barok i kirken

Onsdag den 3. juli lyder der velklingende barokmusik, som kan nydes i de helt rigtige omgivelser under Skibby Kirkes store hvælv, der gengiver stemningen og atmosfæren i musikken helt tæt på publikum.

Koncerten begynder klokken kl. 19.30, og du kan høre et helt nyt program med Bachs berømte Dobbeltkoncert for fløjte, barokviolin og cembalo, Vivaldis koncert "L'estro armonico” – Den harmoniske have, Couperins "Le Tic Toc Choc" – Vækkeuret, der løb løbsk! og ikke nok med det - Daquins "Le coucou" Gøgen, der ikke ville holde op med at kukke!

Programmet spilles af den italienske barokviolinist Roberto Falcone, fløjtenisten Mogens Friis og den svenske cembalist Anders Danman. Alle tre musikere er af international klasse med omfattende koncertvirksomhed både i Skandinavien og det øvrige Europa.