DEBAT: Bevar Frederikssund Hospital – JA TAK

Kjeld Haslund, Folketingskandidat Det Konservative Folkeparti Frederikssund og Halsnæs,Gyldenstens Vænge 139, 3600 Frederikssund

Endelig er der gået et lys op for Socialdemokraterne i Region Hovedstaden. Nu har Regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen fundet ud af, at det er fornuftigt at bevare Frederikssund Hospital. For det nye ”Supersygehus” i Hillerød er ved at blive forvandlet til et ”Discountsygehus” – trist men sandt.

F.eks. er køkkenet blevet sparet væk fra et godt stykke tid siden. Antallet af sengepladser er nede på samme niveau som man har i dag på Hillerød Hospital – og det er her problemet opstår. For Hillerød Hospital har igennem flere årtier haft en meget høj overbelægning, hvilket selv Socialdemokratiet nu har fundet ud af. Denne overbelægning kan nok ikke forventes at aftage, eftersom ikke alle afdelinger endnu er implementeret på Hillerød Hospital. Så selvom hospitalerne bliver mere og mere effektive, så er det urealistisk at tro, at 570 enestuer er nok til at dække hele Nordsjælland, der desuden forventes at vokse med ca. 200.000 borger frem til år 2030.

Så nu må selv Sophie Hæstorp Andersen erkende, at det er nødvendigt at bevare Frederikssund Hospital – OG JEG ER HELT ENIG. Jeg har blot hele tiden ment, at det nye Supersygehus skulle have været placeret i Frederikssund.

Den 24.04.2007 skrev jeg: ”Derfor kan vi nu begynde at se på, hvor vi får mest værdi for pengene. Og det gør vi helt klart i Frederikssund. Her er der allerede det nyeste offentlige hospital i Region Hovedstaden. Der er således allerede bygget ca. 50% af et kommende Områdehospital, og så ejer Region Hovedstaden også allerede den dejlige 400.000 m2 store grund, der pt. kun er bebygget på 18.000 m2. Så der er masser af plads til udvidelsen og nye P-pladser.”

Så hvad sagde jeg – vi skulle have bygget det nye Supersygehus/områdehospital i Frederikssund. Så havde vi fået et SUPERSYGEHUS.

Publiceret 08 January 2019 00:00

SENESTE TV