DEBAT: Vinge-skandalen igen, igen

Klaus Hækkerup, Strandhøjen 14, 3600 Frederikssund

I Lokalavisen skriver Venstres Michael Tøgersen igen om ansvaret for Vinge-skandalen. Han mener, at ansvaret for skandalen ligger hos Socialdemokratiet og Tina Tving Stauning.

Han påstår for det første, at Tina Tving Stauning skyder sit ansvar over på den tidligere tekniske direktør.

Det er forkert. Det er kommunens forvaltning, der i Evaluering af Vinge Centrum, Januar 2018 skriver, at det var den forhenværende tekniske direktør, Claus Steen Madsen, der havde hovedansvaret for byudviklingsprojektet i Vinge.

Han skriver også, at den pågældende embedsmand ikke kan kommentere disse anklager.

Det er også forkert. Vi har stadig tale- og ytringsfrihed her i landet, så selvfølgelig kan enhver embedsmand tage til genmæle, hvis han føler sig uberettiget behandlet, evt. gennem sin faglige organisation. Det har Claus Steen Madsen bare valgt ikke at gøre.

Endvidere skriver han, at Tina Tving Stauning var den politiker, der var tættest på Claus Steen Madsen.

Det er også forkert. Borgmesteren var chef for Claus Steen Madsen og derfor den, der havde ansvaret for forvaltningen og dermed ledelsesbeføjelserne i forhold til ham.

Endelig skriver han, at Socialdemokratiet ikke har siddet med ved bordet, da der skulle ryddes op.

Det er også forkert. Selv om Socialdemokratiet ikke var med i budgetaftalen for 2018 valgte partiet at deltage i og stemme for det oprydningsbudget for 2018, der blev vedtaget sidst i december 2017.

Hvorfor skriver Michael Tøgersen en række oplysninger, der er faktuelt forkerte? Jeg tror han gør det for at dække over, hvem der har det egentlige ansvar. Det kunne vi ellers have fået afklaret, hvis han havde støttet Socialdemokratiets forslag om en uvildig undersøgelse af Vinge-skandalen.

Publiceret 29 October 2018 11:59

SENESTE TV

Året er startet godt for FC Fjordbold.

Lørdag eftermiddag vandt holdet igen, og har nu hentet fuld gevinst i begge kampe hidtil i 2019.

Men hvor sidste uges 6-1 sejr mod Albertlund IF blev hentet med flot spil og relativt overbevisende, så var der mere mudder i maskineriet i dagens hjemmekamp mod Nørrebro Futsal.

Møllegaardhallen dannede en flot ramme om kampen, og fra start lignede det igen, at Fjordbold ville spadsere sig til en overbevisende sejr, da man allerede efter tre minutters spil var foran 2-0 på mål af henholdsvis Brian Mengel og Marco Aurelio.

Men herfra mistede Fjordbold lidt gnisten og gæsterne spillede sig fint ind i kampen. På få minutter midt i første halvleg fik de også scoret to mål, og således kom gæsterne på omgangshøjde. På dette tidspunkt var kampen meget lige og bølgede frem og tilbage.

Kort før pausen fik hjemmeholdet så et vigtigt rygstød, da Marco Aurelio fik scoret til 3-2. Målet var til gengæld værd at vente på.

Brian Mengel spurtede frem i venstre side, hvorefter han spillede på tværs til Marco Aurelio, der med et elegant chip fik bolden over keeperen og i nettet.

I anden halvleg var Fjordbold fortsat ikke sprudlende som til at starte med, men de fik lukket mere ned for gæsterne, der havde vanskeligere ved at komme til afslutninger end i første halvleg.

Mål blev der ikke scoret mange af, og hjemmeholdet tillod sig endda at misse et straffespark undervejs. Men en af kampens store oplevelser var ligesom sidst Brian Mengel – og han fik lidt ro på holdet og hjemmepublikummet med målet til 4-2.

I kampens allersidste minut kom så også Morten Hauglund på scoringslisten, og dermed sluttede det 5-2. Et resultat, der får sejren til at fremstå mere overbevisende end den i virkeligheden var.

Skarphed og koncentration bliver to vigtige fokusområder, når FC Fjordbold spiller igen i den kommende weekend. Der venter nemlig København Futsal, som netop nu indtager 1. pladsen i Liga Øst. København har fortsat ikke tabt, men Fjordbold kan hænge optimismen på det faktum, at den omvendte kamp sluttede 4-4, og hvor Fjordbold i den grad var ovenpå flere gange undervejs.