Tak til de fantastiske lærere

Af
Charlotte Drue

Byrådsmedlem (V)

På mandag skal jeg til translokation på Campus10. Min ældste søn, Christoffer, er nemlig færdig med alle sine eksamener.

Derfor vil jeg benytte lejligheden til, at sige tak. Tak til de fantastiske lærere, der har løftet min søn både fagligt og menneskeligt. Tak for jeres store ildhu og ekstraordinære omsorg. Tak for jeres tid og kæmpe tak for jeres ekstraordinære indsats og tro på min søn.

Jeg har på sidelinien kunnet følge min søns overgang og forvandling fra en folkeskole, hvor han var dybt frustreret over, ikke at kunne levere. Levere et resultat, som han var tilfreds med, eller som omgivelserne og samfundet var tilfredse med.

Christoffer fik desværre alt for sent konstateret, at han havde læsevanskeligheder på grænsen til ordblindhed. Den udfordring har han kæmpet med, og jeg mener virkelig kæmpet.

Det blev opdaget, da matematikopgavernes indhold blev mere med ord end med tal. Pludselig faldt hans niveau, og han blev frustreret. Så jeg måtte virkelig kæmpe for, at han blev testet. Det blev han i 8.klasse.

Han blev tilbudt digitale hjælpemidler. Men følte, at han snød ved at bruge dem til at hjælpe sig igennem folkeskolen.

Jeg har altid opdraget mine to sønner til, at de skulle gøre tingene, så godt de kunne. Jeg har aldrig haft forventninger om, at de skulle være hverken advokater eller læger.

Jeg har bare en tro på og et håb om, at de finder deres plads i livet og er glade for det, de laver. For det er dem, der skal stå op hver morgen og tage på job. De skal vælge deres fremtid og være stolte af den. Ikke jeg.

Så at skulle stå på Campus10 på mandag til translokationen og se min ældste søn ranke ryggen og modtage sit eksamensbevis, bliver samtidig et bevis på, at Campus10 i den grad har leveret varen og sørget for at se min søn i øjnene og skubbe ham ind på det rigtige spor. Nemlig det at tage ansvar for egen læring og egen udvikling.

Nu går jeg faktisk ikke op i karakterer. Jeg går op i menneskelighed. Jeg går op i rejsen og kampen. Men vores samfund er desværre i dag skruet anderledes sammen og ofte virker det som om, at karakteren på papiret tæller mere end mennesket bag.

Men jeg bliver dog alligevel nødt til at nævne, at fra en 9. klasses gennemsnitskarakter omkring de 5 blev det til en 10. klasses gennemsnitskarakter omkring 9. Det er da fuldstændig vanvittig fantastisk.

Som den stolte mor bukker jeg i støvet og vil bare gerne sige tak.

Derfor dette læserbrev. For vores 10.klasse på Campus kan vi godt være stolte af. Både som elev, forælder, borger, embedsværk og politiker. De får nogle unikke resultater ud af vores børn. Som her føler sig set og hørt, samt modtager en sparring ud fra den enkelte elevs individuelle niveau.

Så på mandag ranker jeg også ryggen. For jeg er også stolt. Stolt over Christoffers rejse og stolt over, at vi i vores kommune kan løfte vores elever i den grad og give dem mod på fremtiden og livet - tak!

Publiceret 22 June 2018 11:57

SENESTE TV