DEBAT:

Nu bør en uvildig instans undersøge Vinge-skandalen

Pelle Andersen-Harild, byrådsmedlem, Enhedslisten Næsten fire måneder skulle der gå, før Frederikssund Kommune offentliggjorde de hemmelige notater og breve, som man forgæves havde forsøgt at skubbe ind under gulvtæppet. Der skulle et massivt pres til fra Danmarks Radio, TV2, Lokalpressen, Socialdemokraterne, Enhedslisten og bekymrede borgere før det lykkedes. Næsten, for der mangler stadig en enkelt detalje. Men en ting er offentliggørelsen. De hidtil hemmeligholdte papirer viser, at der er sket massive svigt både blandt medlemmerne af byrådet og i forvaltningen. Så vi mangler stadig det vigtigste: Hvilke konkrete ulovligheder er der begået, og hvem har ansvaret for dem. Borgmesteren har påtaget sig det overordnede ansvar, og kommunaldirektøren erkender at have haft ansvaret i en periode. For at tage hul på bylden har jeg på det kommende byrådsmøde bedt borgmesteren redegøre nærmere for ulovlighederne. Men det er selvfølgelig ikke godt nok at bede borgmesteren redegøre for mulige egne ulovligheder. Der skal en uvildig instans til. I Farumsagen – som der jo ofte refereres til – var det daværende tilsynsråd ikke mange sure sild værd. Gang på gang afviste de at undersøge klager nærmere. Det hjalp dog ikke Brixtofte i sidste ende. Noget tilsvarende ser ud til at gælde Ankestyrelsen i denne sag. Med mærkværdige argumenter værger de for sig. Men det holder næppe i længden. Nogle af de ting vi mangler svar på er f.eks.: 1) Hvorfor opgav man konstruktionen af et såkaldt Udviklingsselskab? Det kunne have begrænset Frederikssund kommunes risici. 2) Hvorfor udskød man gang på gang underskriften af aftalen med AP Pension og MT Højgaard? Når man spurgte til det i forvaltningen, fik man svaret: På fredag. Det blev til sidst nærmest en vittighed, så man blev nødt til at spørge: hvilken fredag. 3) Hvorfor og hvem traf beslutningen om at opløse det oprindelig Vingeteam og samle trådede hos stort set en enkelt person? 4) Hvem havde ansvaret for, at ingen havde gennemlæst og sat sig ind i den kontrakt, som borgmesteren underskrev i slutningen af juni 2017? 5) Hvorfor blev bekymringsnotatet dateret 5.10.2017 (og senere omdateret til 15.10.) ikke forelagt byrådet? Det ville dog være relevant i betragtning af, at budgettet endelig skulle vedtages 7.10.2017 6) Hvorfor udskød man notatet (med begrundelsen, at man ville være sikker) en hel måned så valgkampen stort set var overstået? 7) Hvorfor kunne ikke-medlemmerne af Økonomiudvalget først få adgang til Nielsen Nørgaard brevet den 8.12.2017? Brevet var oprindelig dateret 4.12.2017, men senere omdateret til 8.12.2017. 8) Hvem havde ansvaret for at vælge Horten og Bendix Consult som rådgivere? En opgave de tydeligvis ikke magtede. Og er det tilstrækkeligt at de nøjes med at betale nogle ret beskedne beløb tiltage til Frederikssund? Og der er tonsvis af andre spørgsmål, som skal klarlægges, før man kan drage en konklusion, og før man overhovedet kan overveje at fortsætte Vinge i en eller anden beskåret version. Det er klart, at der øjensynlig er begået ulovligheder. Men at kaste det hele over på forvaltningen er lige lovlig nemt. I årevis har byrådets flertal lukket øjnene – eller i bedste fald være himmelråbende naive i forhold til milliardprojektet Vinge. Det må stoppe nu. Og inden man overhovedet kan tænke på at afrunde Vinge på en fornuftig måde, må alle fakta på bordet. Nok har socialdemokraterne ydet en god indsat i slutfasen for at få hemmelighedskræmmeriet bort, men man skal huske på, at Vingeprojektet er født under en socialdemokratisk borgmester, og at så sent som en uge inden den famøse underskrift i slutningen af juni talte formanden for Teknisk Udvalg varmt for projektet i en radioudsendelse. Hør den på den2radio.dk/vinge. Så pak projekt Vinge i mølposen indtil alt er afklaret, et evt. ansvar placeret og konsekvenserne taget. Det tager nok en rum tid. I færdselsunderisningen lærte jeg: Du har ikke set dig for, før du har set dig tilbage! Noget Frederikssund byråd skulle lægge sig på sinde.

Publiceret 15 April 2018 00:00

SENESTE TV

Lad os redde rørskovsfuglene i Græse Ådal

Så er det sket igen: Midt i yngletiden er der høstet tagrør i rørhøgens redeområde i Græse Ådal på trods af, at vi har orienteret kommunen om de ynglende fugle samt udpeget redeområdet.

Chef for Vej og Park Karsten Haslund samt skovfoged i kommunen Troels Karlog har efterfølgende givet udtryk for, at de finder handlingen i orden, hvorfor det er vigtigt og nødvendigt at understrege nedenstående:

Ødelæggelse af redeområder er ulovligt.

Jagt- og vildtforvaltningsloven § 6 fastslår, at ”Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes”.

Jeg har af flere omgange henledt kommunens opmærksomhed på de ynglende rørhøge og deres redeområde. Senest på borgervandring i Græse Ådal arrangeret af skovfoged Troels Karlog og projektleder Sigurd Gansted, hvor deltagerne var interesserede borgere samt landmanden, der forvalter områderne, hvor rørhøgen har forsøgt at yngle gennem de seneste 3 år.

Så efterfølgende ødelæggelser i redeområdet er udtryk for forsætlighed.

En væsentlig grund til, at jeg gjorde noget ud af orienteringen til kommunen er, at vi gennemlevede en tilsvarende situation i 2016. Vi havde registreret ynglende rørhøg, men en dag holdt en høstmaskine uhjælpeligt fastkørt i rørskoven. Hvor redeområdet var. Fuglene forsvandt – ingen unger!

Senest i dag har vi set rørhøgaktivitet i området, men om det var stedets fugle, vides ikke. Med held har ungerne været så store, at de har kunnet undslippe fra reden/har reden befundet sig udenfor høstområdet. Men så er det mere held end forstandighed/påpasselighed.

Hvornår høster man rørskov?

Ja – nogen steder gør man det åbenbart i flæng! I forbindelse med klagen over høstaktiviteten fortalte en plejeplanlægger fra Vej og Park i en mail til os i sidste uge, at ”Vej og Park er ikke bekendt med at rørskov skal slås inden 1. marts”. Hvilket er meget uheldigt (sigende?), da det i Bekendtgørelse om Naturbeskyttelsesloven § 32 fastslås, at ”Rørskær i perioden 1. marts – 31. oktober må kun ske med tilladelse fra miljø- og fødevareministeren”.

Chefen for Vej og Park nærer tilsyneladende ikke betænkelighed omkring høsttidspunktet, hvorimod han er meget optaget af afdelingens kortmateriale, der tilsyneladende ikke viser rørskov i området?

Vi, der færdes i området flere gange om ugen ved, at der var tale om rørskov i betydeligt omfang. Og kører man med tonstunge høstmaskiner op til et redeområde, er der i realiteten tale om en ødelæggelse.

Og rørskov eller ej – en rede med ynglende rørhøg er fredet! Forpagteren var orienteret om, at der var ynglende rørhøg i området, og kan han gøre det modsatte gældende, falder det udelukkende tilbage på den kommunale medarbejder, der har kontakten til ham og hans forpagtning.

Uheldigt, at der i kommunen ikke er den tilstrækkelige samlede viden, fornødne koordination samt vilje til en ordentlig fugle- og naturbeskyttelse. Men forhåbentlig kan opgaven løftes i fællesskab fremover.