DEBAT:

En levende havn - en levende by

Niels Martin Viuff, byrådsmedlem, Socialdemokratiet Da Frederikssund for mere end 200 år siden overtog købstadsrettighederne fra Slangerup var det i høj grad med tanke på, at Frederikssund skulle være en havneby. Det ligger så at sige i Frederikssunds dna at være en havneby. Derfor er det også en særdeles trist affære at se vores havn i dag. Den er stendød, og det ligger mig meget på sinde. Der kæmpes på flere fronter for at skabe et levende Frederikssund, men for at kunne skabe liv er vi også nødt til at kigge på, hvad vi gør med havnen. FNI har været dygtige til at få skabt grobund for et havnebad, og det bakker jeg 100 % op om. Det er et flot stykke arbejde, som kommunen også har bakket op om. Det er herligt, men vi skal tænke den videre. Jeg har en drøm om, at vi hæver barren og tænker større i Frederikssund, at vi bliver mere ambitiøse. Vi skal skabe en af landets bedste havne lige her i Frederikssund. En havn med at aktivt og spændende miljø. En havn der tiltrækker lokale borgere og gæster udefra. En havn der fungerer som et hjerte, hvorfra livet kanaliseres ud i resten af byen. Et havnebad er en start, men hele havnen skal efter min mening tænkes forfra. Jeg ønsker jeg at lave en plan for havnen med et så stort ambitionsniveau, at vi kan gøre projektet egnet til at få tilskud fra fonde. Sammen med de bedste arkitektoniske hjerner og støtte fra FNI synes jeg, vi skal komme i gang med at kigge på løsninger, som kan forvandle den tomme havn til den levende havn. En levende havn vil nemlig give en levende by. Og det fortjener Frederikssund.

Publiceret 15 April 2018 00:00

SENESTE TV

Lad os redde rørskovsfuglene i Græse Ådal

Så er det sket igen: Midt i yngletiden er der høstet tagrør i rørhøgens redeområde i Græse Ådal på trods af, at vi har orienteret kommunen om de ynglende fugle samt udpeget redeområdet.

Chef for Vej og Park Karsten Haslund samt skovfoged i kommunen Troels Karlog har efterfølgende givet udtryk for, at de finder handlingen i orden, hvorfor det er vigtigt og nødvendigt at understrege nedenstående:

Ødelæggelse af redeområder er ulovligt.

Jagt- og vildtforvaltningsloven § 6 fastslår, at ”Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes”.

Jeg har af flere omgange henledt kommunens opmærksomhed på de ynglende rørhøge og deres redeområde. Senest på borgervandring i Græse Ådal arrangeret af skovfoged Troels Karlog og projektleder Sigurd Gansted, hvor deltagerne var interesserede borgere samt landmanden, der forvalter områderne, hvor rørhøgen har forsøgt at yngle gennem de seneste 3 år.

Så efterfølgende ødelæggelser i redeområdet er udtryk for forsætlighed.

En væsentlig grund til, at jeg gjorde noget ud af orienteringen til kommunen er, at vi gennemlevede en tilsvarende situation i 2016. Vi havde registreret ynglende rørhøg, men en dag holdt en høstmaskine uhjælpeligt fastkørt i rørskoven. Hvor redeområdet var. Fuglene forsvandt – ingen unger!

Senest i dag har vi set rørhøgaktivitet i området, men om det var stedets fugle, vides ikke. Med held har ungerne været så store, at de har kunnet undslippe fra reden/har reden befundet sig udenfor høstområdet. Men så er det mere held end forstandighed/påpasselighed.

Hvornår høster man rørskov?

Ja – nogen steder gør man det åbenbart i flæng! I forbindelse med klagen over høstaktiviteten fortalte en plejeplanlægger fra Vej og Park i en mail til os i sidste uge, at ”Vej og Park er ikke bekendt med at rørskov skal slås inden 1. marts”. Hvilket er meget uheldigt (sigende?), da det i Bekendtgørelse om Naturbeskyttelsesloven § 32 fastslås, at ”Rørskær i perioden 1. marts – 31. oktober må kun ske med tilladelse fra miljø- og fødevareministeren”.

Chefen for Vej og Park nærer tilsyneladende ikke betænkelighed omkring høsttidspunktet, hvorimod han er meget optaget af afdelingens kortmateriale, der tilsyneladende ikke viser rørskov i området?

Vi, der færdes i området flere gange om ugen ved, at der var tale om rørskov i betydeligt omfang. Og kører man med tonstunge høstmaskiner op til et redeområde, er der i realiteten tale om en ødelæggelse.

Og rørskov eller ej – en rede med ynglende rørhøg er fredet! Forpagteren var orienteret om, at der var ynglende rørhøg i området, og kan han gøre det modsatte gældende, falder det udelukkende tilbage på den kommunale medarbejder, der har kontakten til ham og hans forpagtning.

Uheldigt, at der i kommunen ikke er den tilstrækkelige samlede viden, fornødne koordination samt vilje til en ordentlig fugle- og naturbeskyttelse. Men forhåbentlig kan opgaven løftes i fællesskab fremover.