DEBAT:

Den groteske lov…

Stefan G. Rasmussen Knud den Storesvej 6 3600 Frederikssund Med anlægsloven for den nødvendige omfartsvej omkring Frederikssund, er der opstået en del besynderlige og groteske ting. Efter mange års tilløb - og med et traktal på “Statsvej 53”, der oversteg de tal, man kunne præsentere de este steder i landet - besluttede et folketingsertal i 2011 at vedtage en aastning til den statsvej, der går gennem Frederikssund og over den gamle Kronprins Frederiks Bro, for så at fortsætte sydover mod Sorø og det overordnede motorvejssystem, der forbinder vore landsdele. Omfartsvejen udenom Frederiksund blev til trods for, at der forelå en linjeføring med en tunnelløsning under Roskilde Fjord, der var en del billigere, besluttet som en linjeføring med en dyrere højbro over den fjord, der efter kommunesammenlægningen deler Frederikssund Kommune. Grotesk! Som et nyt tiltag i den danske Infrastruktur blev det også besluttet, at benyttelsen af denne omfartsvej skulle der betales for. Det skulle nu testes som en hel ny måde at nanciere anlægsarbejder på, om det kunne lykkes, og hvis dette gik an, så var det bare at fortsætte med denne metode ud over det ganske land. Dette i et land, hvor man siden Anden Verdenskrigs afslutning, har pålagt bilisterne afgifter på: benzin, forsikringer, vægt- og ejerafgifter, miljø- og synsafgifter… Ja listen er lang, og de årlige indtægter har en størrelse, der langt overstiger de udgifter, der er på den danske infrastruktur, dets broer og landeveje. Grotesk! Fra politisk enighed til lov er der en del at gøre. Mange undersøgelser skal foretages, og der skal høres om hvordan et sådant anlægsarbejde påvirker. I den process blev der aeveret over 10.000 tilkendegivelser fra vrede borgere, der ikke ville betale for at køre på en omfartsvej i egen kommune. Der blev fremlagt undersøgelser fra menige borgernes side, der klart beviste, at dette her var ikke vejen, hvis der nu skulle skabes to veje til at forbinde den fjorddelte kommune, I stedet for kun at have én, der forøvrigt belastede alle med at være overtrakkeret. Så godt som alle disse tiltag fra borgergrupperne blev negligeret af daværende trakminister og hans ministerium. Grotesk! Samtidig herskede der stadig efter kommunalsammenlægningen en politisk rivalisering. Man skal huske, at med en kommunalsammenlægning lægges de politiske ambitioner nødvendigvis ikke sammen. Der gik politik i at kunne fremstå som den, der havde banet vej for en ny forbindelse mellem de to dele af kommunen. Og ved intens lobbyarbejde på Christiansborg, lykkedes det at forklare at uanset hvad, så ville man bare have den forbindelse etableret nu og her. Resultatet blev - at man under påskud af, at det var alt eller intet - accepterede, at denne nye omfartsvej skulle være med direkte brugerbetaling. Grotesk! Forud for dette havde Trakministeriets dygtige “upolitiske” embedsmænd arbejdet sig frem til adskillige beviser og beregninger, der - som de blev forelagt beslutningstagerne på tinge - “beviste”, at der var en stor betalingsvillighed i området for en betalingsmodel på omfartsvejen. Men i realiteten var denne konklusion noget af en tilsnigelse. Det har vist sig, at de underliggende undersøgelse rent faktisk lænede sig meget op af det, de tidligere nævnte borgergrupper var kommet frem til. Nemlig, at der var stor modstand mod en betalingsmodel. Ikke desto mindre fortsatte embeds- og lovværket ufortrødent derudaf, og kiggede blot den anden vej. Grotesk! Man vedtog loven om anlægsarbejdet, og med denne vedtog man også at give Vejdirektoratet rollen som den der - med en virksomhed i deres regi - skulle drive forretningen på den kommende omfartsvej. Nu er det således, at der herefter, i stedet for en forbindelse mellem Frederikssund Kommunes østlige og vestlige del, kun ville være to forbindelser. Men læg nu mærke til, at ved lovens vedtagelse gav man også Vejdirektoratet retten til at regulere trakken på den gamle forbindelse, der ikke skulle betales for. Med andre ord Vejdirektoratet blev af Folketinget givet beføjelserne til selv at kunne styre indtægterne i deres virksomhed. Grotesk! Oveni dette byggede man en vægtbegrænsning ind i den vedtagne lov! Med loven i hånden kunne alle køretøjer med en totalvægt over 3.500 kilo tvinges over på den indtægtsgivende omfartsvej. Det betyder så, at så godt som alle erhvervsvirksomheder herefter ikke har en valgfrihed i deres rutevalg. Men ikke nok med det, de vil allesammen få en økonomisk belastning i deres daglige virke, der er betinget af, hvor deres virksomhed bender sig i Frederikssund Kommune. Her skal tilføjes, at langt de fleste af kommunens erhvervsvirksomheder betjener det Storkøbenhavnske område, og der er eksempler på, at dette betyder en omkostning på over 400.000 kroner årligt. Hvilket uanset, hvorledes man vender det, alt andet lige giver en konkurrenceforvridende situation for virksomheder, der ligger i samme kommune. Grotesk! Men ikke bare den erhvervsmæssige del af Frederikssund Kommune påvirkes. Det gør almindelige familier også. Da Frederikssund Kommune absolut ikke hører til landets rigeste, så har nødvendighed gjort, at man ikke som eksempelvis “metropolen Herning” har ere svømmehaller, fritidsfaciliteter med mere og da mange af byens borgere også har deres virke i Storkøbenhavn, så viser det sig, at en familie på fire kan bruge knap 100.000 kroner mere på den årlige transportomkostning. Grotesk! Nu er anlægsarbejdet i gang og omfartsvejen bliver en realitet, men betalingsdelen og den mange uhensigtsmæssigheder er endnu ikke kørt i grøften. Dette til trods for de mange henvendelser til folketingsmedlemmer, trakminister, erhvervsminister, Folketingets Trakudvalg med flere på det seneste. Der er endnu engang aeveret protestunderskrifter - denne gang næsten 15.000 stk. Kommunens borgere er i oprør, og enhver undersøgelse viser, at de forudsætninger, hvorpå anlægsprojektet økonomisk hviler, ikke holder en meter. Med stor mulighed for ubehagelige konsekvenser kører trakministeren og andre ansvarlige bare derudaf med gardinerne rullet ned og forruden tildugget. Grotesk! Hos Folketingets ombudsmand er der forsøgt at råbe “vagt i gevær”, til den dobbeltrolle anlægsloven har tildelt Vejdirektoratet. Men her er det pludselig, at overskueligheden bliver svær. Det forholder sig nemlig således, at trakministeren - der er eneaktionær i selskabet Fjordforbindelsen - både har givet Vejdirektoratet en myndighedskompetance og en rolle som forretningsfører. Dette strider både mod myndighedsinhabilitet i henhold til Forvaltningsloven, ligesom det er klart i strid med de retningslinjer, der er givet fra finansministeriet angående statslige aktieselskabers ejer og myndighedsroller. Men denne sammenhæng mellem forvaltningslov, finansministeriet og det har Folketinget ikke fået at vide da de vedtog loven… Det er helt grotesk.

Publiceret 14 April 2018 01:00

SENESTE TV

Mindeord for Hartvig Sørensen

MINDEORD Der er vikinger, som svinger sværdet, og så er der vikinger, som kan fortælle historier og underholde. Hartvig Sørensen hører til blandt de sidste. Nu blæser Heimdal i hornet, så det kan høres fra fjord til fjord, for nu kommer der blus under de gode historier i Asgård. Endnu en viking er draget ud på sin sidste færd. Hartvig Sørensen sov ind med familien omkring sig tirsdag den 19. marts 84 år gammel.

Hartvig og Lisanne har været med i Vikingespillet siden 1992. Det var datteren Malene, der plagede om at være med, selvom både Lisanne og Hartvig ikke var interesseret i at være med i Vikingespillet, men der var familie og gode venner i Vikingespillet, som overtalte dem, og med et var den lille familie dybt engageret.

Hartvig var gøgler i sine unge dage og rejste rundt med cirkus, hvor han var arbejdsmand og blandt andet passede de vilde kattedyr. Hartvig spillede også med i et band som yngre. Så det var måske ikke så mærkeligt, at Vikingespillet alligevel endte med at blive en stor del af hans liv igennem de sidste 25 år.

Hvor der er vilje, er der vej, og for Hartvig skulle hans vikingeliv ikke begrænses. Så da Hartvig ikke længere gik så godt, og derfor ikke kunne gå på scenen længere, blev han vagt bag scenen, hvor han var med til at sikre, at ingen uvedkommende gik ind bag scenen, og på den måde var Hartvig viking til det sidste.

Hartvig var ikke en viking, der gik stille med dørene, for Hartvig kunne underholde og fortælle gode historier, og han kunne sende kække bemærkninger efter dem, som han holdt af. Hartvig var i flere år en yderst efterspurgt guide i Vikingespillet, for det var ikke kedeligt at være på Hartvigs rundvisningshold, og der var publikummer, som specifikt bad om at blive guidet af Hartvig. Måske var Hartvigs force, at han gav sin egen fortolkning af både Vikingespil og Vikingetid, og så kunne han altid krydre fortællingen med nogle gode historier og vittigheder - og han fornyede sig hvert år.

I forestillingerne var Hartvig som oftest aktør (statist), men han har også haft enkelte roller. Den mest kendte rolle var som Kong Adils i Rolf Krake i 1996. En rolle han ifølge dronningen, der spillede hans hustru i forestillingen, var meget stolt af. Hartvig har også været statist i flere danske spillefilm blandt andet i filmen om Grev Axel, hvor han havde en enkelt replik som portvagt.

Hartvig var ikke kun et kendt ansigt i Vikingespillet. Hartvig kørte igennem mange år taxa i Frederikssund, og før det var det lastbil og bus. Hartvig kunne lide livet på vejene, hvor han helt sikkert har mødt mange mennesker, der har nydt godt af hans vittigheder og gode humør. Hartvig var nærværende, et lunt og godt menneske, der i festligt lag gerne gav den på tangenterne på elorgelet.

Så kære vikinger i Asgård, gamle venner fra vikingehytten Tjalfe, der allerede er draget til Asgård, nu kommer Hartvig til jer - en familiefar, en gøgler, en humoristisk historiefortæller, en ven og en viking af hjertet. Skænk mjøden og læg en brændeknude på bålet.

Æret være Hartvigs minde – år og fred.

Camilla Dupont, Formand for Frederikssund Vikingespil

Hartvig Sørensen bisættes tirsdag den 26. marts kl. 12.30 fra Græse kirke.