’Udviklingen i Vinge en gyser’

Af Kirsten Folke, medlem af Enhedslisten Som almindelig borger og medlem af Enhedslisten i Frederikssund har udviklingen i Vinge været en gyser rent ud sagt. Mellem 300 og 400 millioner har det foreløbig kostet os borgere. På nuværende tidspunkt mangler der ca. 100 mio. i kommunekassen. Der gives mange forklaringer, hvor kæden er hoppet af. De bunder for mig af se i elendig styring og fortielse. Manglende journalføring og manipulation. I forvaltningens svar til den socialdemokratiske gruppe (5. marts, vedhæftet byrådsmødereferat d. 21/3) tolker jeg, at det var kendt af borgmester og økonomiudvalget, at de vidste, hvordan situationen i Vinge var allerede inden sidste kommunevalg. Dette blev fortiet offentligheden. Vi borgere blev under valgkampen fortalt, hvor godt alt var og om fremtidsudsigter til div. nyskabelser som fx idrætsby, havnebad, cykelsti til Kulhuse osv.osv. Kort efter kommunevalget sprang ”bomben” så med stor pressedækning efterfølgende. Efter en tid med hemmeligstemplede referater er der endelig kommet føromtalte dokument på byrådsmøde om et forløb, der råber til himlen. Hvorfor satte man ikke hælene i, straks der var problemer , og meldte ærligt ud til borgerne. Hvordan kunne man underskrive et dokument/aftale uden at have læst det, men blot blevet anbefalet at gøre. For ikke at tale om jagt på læk fx vores rep. i Enhedslisten v. Pelle Harild. Han har siden indtrædelse i byrådet været meget imod og skeptisk over for hele Vingeprojektet, og havde givet udtryk herfor. Men at have lækket noget? Nej! Som han selv har udtalt, så vidste journalisterne mere end ham. Jeg misunder ikke de ansvarlige politikere og embedsværket/forvaltningen for den situation, de er i, men jeg er dybt fortørnet og skuffet over, at vores politikere ikke ønsker en uvildig undersøgelse af forløbet fx via Ankestyrelsen. I stedet blev det blot til lidt refusion ”hold kæft bolsje” af minimal størrelse fra de to rådgivende firmaer mod, vil jeg tro, så de ikke har noget ansvar fremover.

Publiceret 03 April 2018 09:00

SENESTE TV

Året er startet godt for FC Fjordbold.

Lørdag eftermiddag vandt holdet igen, og har nu hentet fuld gevinst i begge kampe hidtil i 2019.

Men hvor sidste uges 6-1 sejr mod Albertlund IF blev hentet med flot spil og relativt overbevisende, så var der mere mudder i maskineriet i dagens hjemmekamp mod Nørrebro Futsal.

Møllegaardhallen dannede en flot ramme om kampen, og fra start lignede det igen, at Fjordbold ville spadsere sig til en overbevisende sejr, da man allerede efter tre minutters spil var foran 2-0 på mål af henholdsvis Brian Mengel og Marco Aurelio.

Men herfra mistede Fjordbold lidt gnisten og gæsterne spillede sig fint ind i kampen. På få minutter midt i første halvleg fik de også scoret to mål, og således kom gæsterne på omgangshøjde. På dette tidspunkt var kampen meget lige og bølgede frem og tilbage.

Kort før pausen fik hjemmeholdet så et vigtigt rygstød, da Marco Aurelio fik scoret til 3-2. Målet var til gengæld værd at vente på.

Brian Mengel spurtede frem i venstre side, hvorefter han spillede på tværs til Marco Aurelio, der med et elegant chip fik bolden over keeperen og i nettet.

I anden halvleg var Fjordbold fortsat ikke sprudlende som til at starte med, men de fik lukket mere ned for gæsterne, der havde vanskeligere ved at komme til afslutninger end i første halvleg.

Mål blev der ikke scoret mange af, og hjemmeholdet tillod sig endda at misse et straffespark undervejs. Men en af kampens store oplevelser var ligesom sidst Brian Mengel – og han fik lidt ro på holdet og hjemmepublikummet med målet til 4-2.

I kampens allersidste minut kom så også Morten Hauglund på scoringslisten, og dermed sluttede det 5-2. Et resultat, der får sejren til at fremstå mere overbevisende end den i virkeligheden var.

Skarphed og koncentration bliver to vigtige fokusområder, når FC Fjordbold spiller igen i den kommende weekend. Der venter nemlig København Futsal, som netop nu indtager 1. pladsen i Liga Øst. København har fortsat ikke tabt, men Fjordbold kan hænge optimismen på det faktum, at den omvendte kamp sluttede 4-4, og hvor Fjordbold i den grad var ovenpå flere gange undervejs.