DEBAT:

Politisk håndværk – eller retorisk makværk?

Af Klaus Kørvell, formand Konservative Frederikssund Skeletterne vælter ud af skabet og mudderkastningen er i gang. I den seneste tid har vi måbende set den ene ’møjsag’ efter den anden vælte ud igennem medierne - både de lokale og de nationale. Som borger i Frederikssund Kommune, er det svært at finde hoved og hale i, hvad der egentlig foregår, da vi har et byråd, der er besynderlig tavse, holder lukkede møder m.m. Det opleves surrealistisk, at vi skal opdateres på, hvad der foregår i vores egen kommune igennem medierne. Det er svært at gennemskue, hvad sagerne har af betydning for alle kommunens borgere og deres fremtid, og det er som om vi hele tiden kun får en flig af hele sandheden. Tømmermændene efter valget har ikke lagt sig endnu. Der har ikke været mangel på kommentarer omkring Vinge - kommunens smertensbarn, en brugerbetalt bro, som får vidtrækkende konsekvenser for borgerne i Hornsherred, besparelser i 100 millioners klassen som rammer de svageste borgere, politianmeldelse af byråds medlemmer, blot for at nævne de nyeste sager. Der er kø ved håndvasken og det lokale byggemarked har snart udsolgt af Plum håndrens. Vi borgere i Frederikssund Kommune er vidner til, at vores byrådsmedlemmer ihærdigt forsøger at fraskrive sig ansvar, og der gøres mange kreative forsøg på at lede vores opmærksomhed væk fra det egentlige problem: At de har kvajet sig. Man kan tilgive, at man har dummet sig, men det virker endnu dummere, når man ihærdigt holder fast i at fortsætte i samme spor. Er der en skjult dagsorden? Hvad er det vi ikke må vide? Hvad sker der for vores lokale byrødder? Lad os få fuld indsigt og åbenhed. Byrådets medlemmer vælges blandt kommunens borgere for en periode på fire år. Vælgerne sætter sit kryds på den, de synes, kan forvalte ansvaret for kommunens ve og vel bedst. Det forpligter i den grad. Byrådet tager alle væsentlige beslutninger, som påvirker din og min hverdag. Nogle gange med udgangspunkt i andre og ældre beslutninger af vital betydning, taget for mange år siden, og nogle gange for de næste mange år og dermed fremtiden. Som politiker må man derfor kende sin kerneopgave, bruge sin sunde fornuft og være åben overfor forandring. Derudover må man lære det politiske håndværk og ikke forfalde til retorisk makværk. Den valgkamp, som resulterede i dannelsen af det nye byråd, og som jeg for første gang oplevede helt tæt på, afslørede på bedste vis, hvordan man kan slippe godt fra at mene hvad som helst, om hvem som helst. Lad mig bare nævne et par temaer fra perioden; Vinge, brugerbetaling, de ældre, støtten til dem der ikke kan selv, bespisning, transport m.m. Områder hvor historie og handling nu, altså efter valgkampen, har fået en ny tone, et nyt indhold og et nyt forløb for hvad angår økonomi og fokus. Erfaringen viser altid, at man ikke kan holde mund med tilbagevirkende kraft, hvorfor det oftest er sundt at tænke sig om og eventuelt sikre sig, at man er enig med sit politiske bagland, inden man udtaler sig om, hvad der er rigtigt og forkert for Frederikssund Kommune. Så man undgår ’at skulle feje noget ind under gulvtæppet’. Mit ønske er, at byrådet ændrer stil fra en tavs indspist gruppe, der holder kortene tæt ind til kroppen og forsøger at dække sig ind med historier, til at være et åbent og ærligt byråd, der informerer om tingene, som de er - uden skjulte dagsordener og retorisk makværk. Kvalitet og format er til at se, når det er der – men endnu tydeligere når det mangler.

Publiceret 22 March 2018 00:00

SENESTE TV

Året er startet godt for FC Fjordbold.

Lørdag eftermiddag vandt holdet igen, og har nu hentet fuld gevinst i begge kampe hidtil i 2019.

Men hvor sidste uges 6-1 sejr mod Albertlund IF blev hentet med flot spil og relativt overbevisende, så var der mere mudder i maskineriet i dagens hjemmekamp mod Nørrebro Futsal.

Møllegaardhallen dannede en flot ramme om kampen, og fra start lignede det igen, at Fjordbold ville spadsere sig til en overbevisende sejr, da man allerede efter tre minutters spil var foran 2-0 på mål af henholdsvis Brian Mengel og Marco Aurelio.

Men herfra mistede Fjordbold lidt gnisten og gæsterne spillede sig fint ind i kampen. På få minutter midt i første halvleg fik de også scoret to mål, og således kom gæsterne på omgangshøjde. På dette tidspunkt var kampen meget lige og bølgede frem og tilbage.

Kort før pausen fik hjemmeholdet så et vigtigt rygstød, da Marco Aurelio fik scoret til 3-2. Målet var til gengæld værd at vente på.

Brian Mengel spurtede frem i venstre side, hvorefter han spillede på tværs til Marco Aurelio, der med et elegant chip fik bolden over keeperen og i nettet.

I anden halvleg var Fjordbold fortsat ikke sprudlende som til at starte med, men de fik lukket mere ned for gæsterne, der havde vanskeligere ved at komme til afslutninger end i første halvleg.

Mål blev der ikke scoret mange af, og hjemmeholdet tillod sig endda at misse et straffespark undervejs. Men en af kampens store oplevelser var ligesom sidst Brian Mengel – og han fik lidt ro på holdet og hjemmepublikummet med målet til 4-2.

I kampens allersidste minut kom så også Morten Hauglund på scoringslisten, og dermed sluttede det 5-2. Et resultat, der får sejren til at fremstå mere overbevisende end den i virkeligheden var.

Skarphed og koncentration bliver to vigtige fokusområder, når FC Fjordbold spiller igen i den kommende weekend. Der venter nemlig København Futsal, som netop nu indtager 1. pladsen i Liga Øst. København har fortsat ikke tabt, men Fjordbold kan hænge optimismen på det faktum, at den omvendte kamp sluttede 4-4, og hvor Fjordbold i den grad var ovenpå flere gange undervejs.