Borgerprotest - politisk tavshed

Af Poul Andersen, Maglehøjparken 87, 3600 Frederikssund Onsdag den 31. januar 2018 blev der på Torvet i Frederikssund afholdt borgerprotest hvor fremmødte borgere markerede deres modstand mod brugerbetaling for kørsel på den kommende broforbindelse mellem Frederikssund og Hornsherred På protestmødet var der politikere tilstede men politisk tavshed, hvilket kan tolkes som ”Den som tier samtykker”, og tavsheden opfattes derfor som enighed. Det må glæde alle kommunens borgere at der nu politisk, i et samarbejdende byråd, arbejdes for at omgøre tidligere vanvittige beslutning omkring brugerbetaling når den nye bro benyttes Såfremt der er politikere som fortsat går ind for brugerbetaling vil det klæde dem at stå frem og forsvare deres synspunkt, i dette tilfælde uden en pistol for panden, som visse politikere åbenbart har været udsat for da tidligere beslutning om brugerbetaling blev truffet Finansiering af broen gennem brugerbetaling er en fejl, at begå en fejl kan tilgives, at fastholde fejlen angående brugerbetaling er at fremstå tonedøv overfor de borgere man er valgt af og politisk repræsenterer. Derfor opfordres alle byrådspolitikere til hver især at tilkendegive om de vil arbejde for at omgøre beslutningen, tilkendegive deres synspunkt, for brugerbetaling eller imod brugerbetaling. Bryd tavsheden – kom ud af busken snarest

Publiceret 02 February 2018 00:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV