DEBAT:

Nej til lukning af politistationen…

Af Pia Adelsteen, Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Det er totalt ubegribeligt, at det overhovedet overvejes at lukke nærpolitistationerne i Frederikssund og Helsingør! Det vidner om en arrogance overfor borgerne og det arbejde, man rent faktisk er sat i verden for at lave, og det tydeliggør, at lokalkendskab ikke bliver anset for at være væsentligt. Der arbejdes på en centralisering af politiet i Hillerød, som kun skrivebordsarbejdere kan mene noget godt om. Politi og andre serviceinstanser skal være, hvor borgerne er, og skal naturligvis også have et lokalt kendskab. Hvem husker ikke den gode landbetjent, som vidste stort set alt om alle i byen, og som myndigt skred ind overfor de lidt for festglade unge mennesker, havde et kendskab til, hvem der ejede knallerter, der var ulovlige, og vidste at synlighed i gadebilledet var vigtigt. Det vil være en katastrofe for borgerne på Hornsherred eller i Helsingør, at skulle vente på politi fra Hillerød. SÅ – bevar stationerne i Frederikssund og Helsingør!

Publiceret 26 January 2018 11:59

SENESTE TV