DEBAT:

Vinge og kommunens dårlige økonomi er under al kritik

Marianne Porsborg, Jægerspris, v/Liberal Alliance Frederikssund

Kort sagt, er Frederikssund Kommunes dårlige økonomi, og ditto styring af Vinge projektet, under al kritik.

Det er jo ikke en helt ny ulykkelig situation vi står i, for som Lokalavisen Frederikssund skrev i sidste uge, har underskuddet i Vinge projektet på 160-170 mio. kroner, huseret i flere år i træk.

Set i bagspejlet, kan jeg og resten af de aktive i Liberal Alliance Frederikssund i øvrigt se tilbage på en række debatindlæg, udtalelser til lokale aviser og høringssvar på kommunens budgetter og regnskaber, hvor vi kritiserer den høje låntagning, kommunens store økonomiske engagement i Vinge, og den noget hovsa-agtige økonomistyring generelt.

Så det er jo ikke fordi det afgående byråd ikke er blevet advaret om, at en sådan økonomisk krise kunne opstå.

Tværtimod, ser det ud til at byrådet og kommunen gang på gang har skubbet problemerne foran sig, troet for meget på Vinge projektet og ikke ulejliget sig til at lytte til fx Liberal Alliances bekymringer igennem årene.

At dette års økonomiske krise så ovenikøbet først bliver præsenteret for de fleste EFTER kommunalvalget, er også under al kritik, og lidt af en hån imod de borgere og partier som løbende har ytret sig bekymrende om Vinge og kommunens økonomi.

Endelig er det også kritisabelt, at en aftale om byggeri i Vinge, som åbenbart ikke var en fuldgyldig og endelig aftale, blev annonceret som den fantastiske løsning i sommers, så vi alle skulle tro, at alt var godt.

Med andre ord, er denne sag noget af en negativ julegave til borgerne i Frederikssund, og lidt af en bet for det nye byråd, men på den anden side, så er der jo mange gengangere, så de ved hvor pilen peger og hvor der skal tages fat.

Publiceret 23 December 2017 00:00

SENESTE TV

Mindeord om Knud Lindeløv

Lærer Knud Lindeløv, Frederikssund, blev født d. 25. august 1924 og døde d. 11. november 2018 i sit eget hjem.

Knud Lindeløv havde sin opvækst i Køng Præstegård.

Som uddannet lærer bosatte han sig sammen med sin hustru Aase Lindeløv i Frederikssund, hvor han blev ansat på Falkenborgskolen.

Da Marienlystskolen blev bygget, indgik han fra start af i lærerteamet der. Han underviste bl.a. i matematik, fysisk og kemi, indtil han gik på pension i 1984.

En del kender ham også for de ca. 50 huse, han tegnede og stod for opførelsen af i Frederikssund og omegn. Desuden var Knud i en årrække kirkesanger i Stenløse-Veksø sogn.

Knud Lindeløv efterlader sig 3 børn, 4 svigerbørn, 8 børnebørn og 12 oldebørn.

Knud Lindeløv vil blive husket for sit ihærdige engagement og gåpåmod overfor alskens udfordringer, sit intense nærvær og sin store kærlighed til familien. Æret være hans minde.

Bisættelse fra Frederikssund Kirke lørdag d. 24. november kl. 12.

Inga, Søren og Susanne Lindeløv