DEBAT:

Seniorboliger på Fioma-grund

Anita Jørgensen Amledsvej 5, 3600 Frederikssund Under valgkampen var blandt andet velfærd og pensionister “hotte” emner. Der har blandt andet været forslag om lave seniorboliger på Fioma-grunden i stedet for bibliotek. Jeg vil foreslå, man laver det nuværende bibliotek om til seniorboliger og bygger bibliotek på Fioma-grunden. Biblioteksbygningen har tidligere rummet en del lejligheder, som gradvist er blevet inddraget i biblioteket, efterhånden som behovet udviklede sig. Bygningen har elevator (den ældste i byen), og for ældre mennesker vil det være perfekt at bo midt på gågaden. Blot et forslag til det nye byråd, som, jeg også håber, vil give kulturen i kommunen et løft. Ifølge en statistik i Politiken 18. november ligger Frederikssund Kommune i bunden med et forbrug af kulturkroner pr. borger på 951 koner. Til sammenligning bruger Furesø 2.465 per borger.

Publiceret 06 December 2017 10:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV