DEBAT:

Valg til Ældrerådet

Johnny Skrøder, Byhøjen 148, 3600 Frederikssund Åbnede min kuvert med valgkort. Kommunal- og regionsvalg … Aye Aye, Sir! Har netop med glæde og stolthed gjort min borgerpligt. Men, men, men ... så var der altså lige et aber dabei. I Himlens Navn … Der var også et valgkort til Ældrerådet! Hvad i alverden var det monstro for noget hejs??? I valglokalet havde denne menighed deres helt eget reservat. 12 kandidater var listet op på min smørrebrødssedlen. Dem kunne man så stemme på. De var ikke anført på en partiliste eller noed. Jeg anede simpelthen ikke, hvem de var, hvad de stod for, eller hvad de kæmpede for. Underligt. Har aldrig hørt én eneste af dem oppe på en ølkasse på torvet proklamerende: ”VI VIL HA’ FLERE offentlige toiletter i bymidten og i udkantsdistrikterne til folk med inkontinens!!!” ”VI VIL HA’ FLERE cerutrygende damefrisører, som kan farve blåt hår!!!” ”VI VIL HA’ MERE juleøl og søbemad til gamle nisser!!!” Og det sagde jeg så også til de mere og mere nervøst og skævt smilende valgforordnede, hvor sveden piblede synligt frem på pande og isse. Hvorefter jeg nok så nydeligt og uden yderligere gerninger lagde stemmesedlen i stemmeurnen / affaldscontaineren. Moralen er: Hvis man vil vælges til noget som helst, må man gøre sig fortjent dertil.

Publiceret 27 November 2017 11:50

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV