DEBAT:

Der kommer flere stormfloder – desværre!

Bo Høgsted, Egernvej 7, 3600 Frederikssund I et læserbrev, af 20. november 2017, anfører Hr. Johan Gaunitz – under overskriften ”Alligevel færre stormfloder”: 1. ’At der ifølge Peter Thejll (DMI) kan komme færre stormfloder fremover’. 2. At ’en borger i Frederikssund (undertegnede) har klaget til DMI’s presseansvarlige, som udtalte: ”Det har vi på intet tidspunkt ønsket at formidle”. 3. Og til sidst nogle betragtninger over, om den næste Bodil kommer om 800 eller 1.200 år . . . . Ad 2. Jeg ’klagede’ ikke til DMI! Jeg bad dem blot om deres (videnskabelige) holdning til Hr. Gaunitz’ tid-ligere påstand om ’færre stormfloder i fremtiden’, da jeg med min viden troede noget helt andet. Ad 1. Jeg har i skrivende stund forelagt DMI det af Peter Thejll citerede om ’færre stormfloder’. Dertil har DMI’s kommunikationskontor svaret (citat): ”det er ikke mit indtryk fra den kollega, der snakkede med ham, at Peter kan genkende at skulle have sagt noget om fremtidens storme for nylig.” En afvisning af Hr. Gaunitz ærinde – set med mine øjne. Ad 3. Næste ’Bodil’ kommer givetvis hurtige end vi tror! Af hensyn til en seriøs offentlig behandling af det stigende og yderst alvorlige problem, vil det derfor være gavnligt, dersom alle debattører vil holde sig til facts i fremtiden! UANSET, om de ønsker modellen med en sluse ved Kronprins Frederiks Bro – som undertegnede, eller en helt anden (og dyrere) løsning.

Publiceret 27 November 2017 11:50

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV