Fik du læst

Knapt var Manzar Hossini flyttet ind i villaen i Kulhuse før hun mødte fjendtlighed fra visse mennesker i området. Foto: BM

Af Birgitte Masson

 Tip en ven    Udskriv    Del

Der er en glansbilled-agtig idyl på 53-årige Manzar Hossinis matrikel i Kulhuse. Omgivet af sommerhuse ligger den herskabelige villa bag en høj hæk. Ikke så underligt, at hun faldt pladask for stedet for otte år siden: "Jeg måtte bare eje det her. Huset var tæt på at blive solgt, men jeg var heldig, og fik lov til at købe det til sidst," fortæller Manzar, mens hun viser rundt i de højloftede stuer. Ude på terrassen bliver idyllen ikke mindre. Faktisk må man knibe sig i armen over den 5000 kvm store have, som ligger i forlængelse af træterassen. Der er rislende vand, et lille the-hus og adskillige volierer på den smukke grund. Manzar bliver alligevel alvorlig i tonen, for med erhvervelsen af drømmehuset fulgte samtidig en åbenlys misfornøjelse fra nogle af beboerne i området. En misfornøjelse som tangerer chikane, og som nu har stået på i otte år. "Jeg er flygtet fra Iran, jeg synes jeg har flygtet nok i mit liv, jeg har ikke lyst til at flygte mere. Jeg bliver boende her, det må folk acceptere," siger Manzar.

Hendes barndom i Iran var præget af mange storslåede naturoplevelser. Familien havde heste og kærligheden til dyr har Manzar stadig intakt. På grunden går to nyankomne geder og græsser, lige nu er de bundet i et langt tov, for indhegningen er endnu ikke helt færdig. Den ene har lagt sig op i en trailer og nyder den svalende skygge, som det store kastanjetræ giver. "I går havde nogle mennesker ringet til politiet, fordi gederne havde viklet sig ind i tovet. Jeg blev forskrækket, da politiet kontaktede mig, men de var venlige og sagde, at gederne ikke var kommet til skade." Gårsdagens anmeldelse af Manzars to geder er blot den sidste af en lang række episoder med nogle af beboerne i området. Det hele begyndte knap fire måneder efter Manzar var flyttet ind i huset. En dag var bilen væk, men kort efter blev Manzar ringet op af politiet som spurgte, om hun var uvenner med nogle: "Bilen var komplet smadret. Den var blevet fundet på en parkeringsplads på vej til København," fortæller Manzar. Hun var helt uforstående og mente ikke, at hun havde nogle fjender. I årene der er gået, har hun måttet sande, at episoden med bilen blot var starten på en lang række ubehagelige oplevelser. "En dag havde nogle mennesker været inde i haven. Mine fine raceduer, som jeg havde hentet i Nordjylland, var blevet stjålet. Døren stod åben ind til volieren. Siden har jeg mistet to påfugle og nogle papegøjer. Den første papegøje forsvandt efter to år, så købte jeg en ny. Den forsvandt efter 4-5 måneder." Manzar har ikke lyst til at sætte hængelåse på burene: "Det kan ikke passe, at jeg ikke kan have noget i fred. Tre gange har jeg måttet købe nye statuer ved indkørslen, fordi de forsvinder. Men folk skal ikke have lov til at bestemme, hvad jeg skal have stående," siger Manzar og refererer til to høje engleskulpturer som står på hver side af indkørslen."En gang hvor de var blevet stjålet, havde man sat en havenisse i stedet." Manzar forstår ikke folks fjendtlighed. Hun er mørkhåret og af anden etnisk herkomst, men indvendigt føler hun sig som dansker: "Hjemme for mig er ikke i Iran, det er Danmark. Her bor jeg, og jeg er ikke spor anderledes end andre. Der må være større tolerance blandt os." Manzar er fortaler for, at man kommer længst ved dialog. I sit arbejde som psykolog i Herlev Kommune ved hun godt, hvordan man kommunikerer bedst muligt. Af samme årsag inviterede hun også beboerne i området hjem til sig, lige da hun var flyttet ind: "Der kom tre, resten hørte jeg ikke fra. Det kan godt være at jeg ser anderledes ud og kommer fra et andet land, men vi mennesker har jo meget at byde ind med. Vi kan berige hinanden, hvis bare vi viser tolerance og accept. Vi har alle et godt redskab nemlig sproget, hvorfor bruger vi det ikke i stedet for at ringe til politiet?," spørger Manzar og refererer til gårsdagens hændelse med hendes geder. Manzar håber, at hun ved at gå via medierne kan vende folks fjendtlighed mod hende. At de i det mindste bare vil lade hende være. "De kan ligeså godt acceptere, at jeg også bor her, for jeg flytter ikke herfra. De kommer til at se mig sidde oppe på taget og male - også når jeg er firs," siger Manzar.

Publiceret: 29. Juli 2012 00:12

Mest læste

112

Seneste læserbreve

DET SKER - i Frederikssund og omegn

ANNONCER

Net |  Print |  Priser

UDEBLIVER AVISEN?

Kontakt os

TIP OS!

Send et tip

Lokalavisen Frederikssund

Askelundsvej 2

3600 Frederikssund

Salg: 4590 8000

Redaktion: 7013 1100

Administration: 4590 8070

Startside

Nyhedsbrev

Mobil

Rss feeds

Facebook

en del af lokalavisen.dk