Børn og unge: ”Jeg stillede aldrig spørgsmålstegn”

”Den gang jeg var barn!” Denne sætning har mange hørt fra deres forældre eller bedsteforældre. Men hvordan så barndommen ud for dem, der er født i 1960. Vi har talt med den lokalkendte Peter Nielsen, der er uddeler i Super Brugsen i Slangerup

Af
Maria Brandt

Slangerup 58-årige Peter Nielsen har været uddeler i Super Brugsen i Slangerup i 27 år og er nærmest synonym med byen. Men det hele startede i en lille landsby Storvorde i Jylland, hvor han voksede op med sine forældre og to ældre søskende i en villa.

Peter Nielsens blev passet hjemme af sin mor, da der ikke var nogen daginstitutioner i Storvorde på det tidspunkt. Rundt om i landet var der nogle få, men de så anderledes ud end i dag og var mere en form for børneopbevaring end børneudvikling. I 1964 indføres dagplejen, og da Peter Nielsen startede i skole blev hans mor dagplejer. Moren var fuld beskæftiget og stod også for det huslige, og så passede hun regnskabet på Peters fars kontor, der var selvstændig malermester. Fra 1950’erne begyndte de første kvinder så småt at komme på arbejdsmarkedet, og antallet steg fra 1960’erne, men i Storvorde var de fleste kvinder hjemmegående husmødre.

Peter Nielsen fik serveret franskbrød og saftevand af sin mor, når han kom hjem fra skole, og så skulle han lave lektier eller hjælpe sine forældre med deres arbejde. Derhjemme var han for eksempel med til at vaske op og passe børn, og da han kom lidt op i årene skulle han hjælpe faren med malerarbejdet.

”Jeg synes, det var fint at holde mig beskæftiget. Men når jeg hjalp min far, fik jeg alt lortearbejdet med at skulle feje, rydde op og slibe og dampe tapet,” siger Peter Nielsen, der aldrig efterfølgende har haft en drøm om at blive maler.

Når han ikke hjalp til, så dyrkede han sport, og han var især vild med at spille fodbold.

”Vi skulle som børn være aktive og passe vores skole,” siger Peter Nielsen, der også havde tid til at lege lidt med sine søskende. Ellers var det mest skolekammerater, han cyklede i skoven med eller spillede bold med på sportspladsen. Andre gange legede de hinkesten på vejen eller gemmeleg i hinandens haver.

”Jeg husker ikke, at vi sloges den gang, eller at nogen blev mobbet. Hvis jeg ikke opførte mig ordentlig hjemme, så råbte min far højt, og jeg blev sendt hen i en krog, men jeg har aldrig fået lussinger,” siger han.

Han så også fjernsyn med sin familie, og der var kun en kanal, da Danmarks Radio havde monopol. Først foregik det i sort/hvid og senere fik de farve-tv.

”Den gang havde vi ikke alle den slags tekniske hjælpemidler, som man har i dag, men jeg kan huske, at jeg fik en kassettebåndoptager,” siger han.

Peters Nielsens familie var aldrig på ferie, men en gang i mellem var de på besøg hos farens soldaterkammerat på Sjælland.

Respekt for voksne

Peter Nielsen gik i skole i hverdagen, og om lørdagen til klokken 12.

”Vi havde meget respekt for lærerne, og vi rejste os op, når læreren kom ind. Jeg har fået et rap over fingrene én gang, og så er jeg blevet hevet i nakkehåret og skubbet ind i ribben af min gymnastiklærer. Jeg stillede aldrig spørgsmålstegn til det,” siger Peter Nielsen, der i skolen lærte rim og remser udenad, men hvor sprog var nedprioriteret. Der var mere fokus på det faglige end børnenes trivsel, og når der var kommentarer om eleverne stod det i deres karakterbog.

Han gik ud af skolen efter 7. klasse, da hans skole kun gik til det klassetrin, men fra 1958 kunne man vælge at gå i 8.- eller 9. klasse bagefter. Peter Nielsen havde først arbejde som flaskedreng i den lokale brugs, men da han gik ud af skolen, kom han i lærer selv samme sted, og han drømte om at blive brugsuddeler.

”Den gang lå præsten højest i hierarkiet, så kom skolelæreren og derefter brugsuddeleren, da de var synlige og kendte i lokalsamfundet,” siger han.

Senere tog Peter Nielsen også et års EFG som nærmest kan sammenlignes med den nuværende HG eller EUD-uddannelse.

Peter Nielsen mener, at det er godt, at nutidens børn og unge har så mange muligheder, så de eksempelvis kan komme ud at rejse og tage sabbatår.

”Jeg synes derimod, at det er ærgerligt, at børn og unge ikke har samme respekt og ordentlighed over for voksne nu i dag. Der er kommet for mange curlingbørn, hvor forældrene tager for meget over og pleaser og servicerer deres børn,” vurderer han.

Publiceret 22 April 2019 01:00