Rock på Push Pub

Den nyopstartede "The Push Pub" åbner døren op på fredag for en aften, hvor et af Danmarks førende ZZ Top coverbands "BuZZTop" kommer og optræder.

Det bliver en aften med alt det bedste rock & rul på programmet, og det vil ikke gå stille for sig når tidens toner bliver fremført, oplyser Push Pub i en pressemeddelelse.

BuZZTop hylder ZZ Tops repertoire med nerve, attitude, og respekt for ZZ Tops originale arrangement og sound.

Pubben åbner døren allerede kl 18:00 og koncerten starter kl 21:00. Inden koncerten vil der være mulighed for at nyde kolde drikkevarer og benytte sig af pubbens mange spil, som kan lånes i baren.

Arrangementet finder sted på Havnegade 19a 3600 Frederikssund.

Publiceret 18 October 2018 11:23

SENESTE TV