Red Barnet søger lokale indsamlere

Klar til indsamling 2. september

frivillige Søndag 2. september samler Red Barnet ind ved den årlige landsindsamling til de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. Men organisationen mangler indsamlere i Frederikssund, skriver man i en pressemeddelelse.

"Vi har brug for indsamlere, der har lyst til at gå en tur på op til tre timer med en indsamlingspose i hånden. Børn er i mange sammenhænge altid de mest udsatte og har brug for hjælp, så hver en krone tæller," lyder opfordringen fra de to lokale kræfter Frank Hansen og Merete Lintrup, som står for at koordinere årets indsamling.

1.000 kr. pr. tur

"Sidste år lykkedes det hver indsamler at få over 1.000 kr. for hver tur, der blev gået. Så der er rigtig god grund til at melde sig som indmelder," fortsætter de.

Igen i år kan man som indsamler selv vælge sin rute direkte på Red Barnets hjemmeside. Herefter sender Red Barnet en indsamlingsbøtte hjem til indsamlerne på deres adresse. Man kan læse mere og melde sig på www.tilmeld.redbarnet.dk.

jesl

Publiceret 27 August 2018 00:00

SENESTE TV