Pianist Mogens Dalsgaard spiller og fortæller om klassisk musik i Islebjerg Kirke torsdag 6. september kl. 19.30. Pressefoto

Pianist Mogens Dalsgaard spiller og fortæller om klassisk musik i Islebjerg Kirke torsdag 6. september kl. 19.30. Pressefoto

Intro til klassisk musik med Mogens Dalsgaard

koncertforedrag Selvom man normalt ikke er til klassisk musik, er det måske en god idé at høre pianisten Mogens Dalsgaard give koncert i Islebjerg Kirke torsdag 6. september kl. 19.30.

Mogens Dalsgaard er kendt for at formidle musikken ved foruden at spille den også at fortælle levende og humoristisk om musikken og komponisterne på en måde, så alle kan forstå det.

Til koncerten kommer man bl.a. til at høre nogle af Chopins klaverværker.

Mogens Dalsgaard har en lang international koncertkarriere bag sig. Blandt pianisterne i Danmark, er han landets flittigste koncertgiver, og har utallige gange været i radio og på TV i Europa, Rusland og USA.

Han har modtaget en lang række priser og hædersbevisninger, her iblandt De københavnske Musikanmelderes Kunstnerpris.

Gratis adgang

Desuden har Mogens Dalsgaard medvirket som pianist i flere film og har indspillet en række album.

Der er gratis adgang til koncerten.

jesl

Publiceret 26 August 2018 00:00

SENESTE TV