Unge atleter fik testet niveauet

atletik De tre unge Frederikssund-atleter David Rantzau Ala, Viktor Mørck og Theodor Bartolin fik testet kræfterne på højt plan ved Sparta Copenhagen Games i weekenden 18. og 19. august.

Selv om det var første gang, de deltog ved et stort stævne, gik alle tre på med krum hals. De både løb, sprang og kastede.

Meget flot fik David Rantzau Ala på 15 år personlig rekord på 100 meter med 12,39 sek.

Theodor Bartolin, som kun er syv år, lavede en pæn serie i både løb, kast og spring.

Mens Viktor Mørck på 12 år var lidt uheldig med en tyvstart på 80 meter, ligesom han overtrådte i længdespring.

Men vejret var godt, stemningen fin, og så fik atleterne lidt god erfaring, de kan bruge fremover, lyder rapporten.

jesl

Publiceret 25 August 2018 00:00

SENESTE TV