Cirkus kommer til byen

Den 11. august folder Cirkus Arena sin rødgule teltdug ud i Frederikssund med et 60-års jubilæumsshow, der byder på tradition og fornyelse.
I spidsen for hele herligheden står Signe Lindkvist og Uffe Holm, som sammen giver nyt liv til både form og indhold samtidig med, at de er flankeret af topartister i verdensklasse.
Signe Lindkvist og Uffe Holm er kendt i offentligheden for henholdsvis tv-vært og standup-komiker, men i denne sæson er det altså Cirkus Arenas manege, der trækker.
Ud over de to sprechstallmeistere præsenterer cirkus som vanligt elefanter, hunde, heste og farlige stunts. Kanonkonge, tryllekunstner og smidige akrobater.
Som noget helt nyt har børn i alderen 3 til 12 år chancen for at blive en del af forestillingen. Det kan man læse mere om på arena.dk.
Cirkus Arena sætter deres telt op ved Kalvøen til forestilling kl. 18.30.

Publiceret 31 July 2015 08:00

SENESTE TV