C olourbox
C olourbox
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Krisen har fortsat tag i Fakta

Har tabt 311 millioner kroner på to år

redaktion@sondagsavisen.dk

Den landsdækkende discountkæde Fakta leverede mellem 2013 og 2015 et samlet underskud på 311 millioner kroner, og den nedtur er fortsat i 2016, skriver Finans.dk.

Mediet erfarer, at Coop, der står bag kæden, i sit kommende årsregnskab vil løfte sløret for, at Fakta igen tabte et trecifret millionbeløb, og det har fået moderselskabet til at overføre 200 millioner kroner til den hårdt trængte kæde.

Krisen har de seneste år fået Fakta til at lukke et tocifret antal butikker og lancere en omfattende modernisering i de tilbageværende godt 420 butikker.

Nye butikker

“Fakta har etableret for mange butikker med en dårlig beliggenhed, og det lider kæden fortsat under. De er i gang med en genopretning, og det er en svær opgave, men den er ikke umulig,” siger Henning Bahr, administrerende direktør i Retail Institute Scandinavia, til Finans.dk.

Også Kvickly forventes at præsentere et underskud. Til gengæld leverer SuperBrugsen igen overskud.

Publiceret: 08. April 2017 06:00
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere