Komikeren Andreas Bo besøger snart Fabrikken i Skibby. Og mon ikke han - lige som sidst han besøgte Fabrikken - vil få publikum i højt humør. Pressefoto
Komikeren Andreas Bo besøger snart Fabrikken i Skibby. Og mon ikke han - lige som sidst han besøgte Fabrikken - vil få publikum i højt humør. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Komiker Andreas Bo kommer til Fabrikken

Andreas Bo tager en ekstra Danmarks-tur med sit succesfulde show FIFTI-FIFTI, og det kommer lokalområdet nu til at nyde godt af.

Komikeren kommer nemlig til Fabrikken i Skibby den 6. oktober 2017, kl. 20. Dørene åbner allerede kl. 18.30, hvor man før showet kan købe øl, vand, vin eller en kop kaffe.

Andreas Bo lovede med sit tredje solo-show FIFTI-FIFTI at lave det sjoveste show hidtil. Han holdt sit løfte. En masse glade publikummer har i foråret ladet sig underholde af Andreas Bos vanlige spex af parodier, stand up, sang, satire og uforklarlig galskab. Andreas Bo er en af de få danske kunstnere, som mestrer hele den palet, og nu får endnu flere danskere mulighed for at se showet.

FIFTI-FIFTI handler om det tilfældige udfald af to mulige.

Højre eller venstre? Sort eller hvid? Plat eller krone?

Hvad sker der, når tilfældet sender os i én retning, og hvad var der sket, hvis vi var blevet sendt i den anden retning? Alt sammen kun en undskyldning for at gi' en af Danmarks sjoveste mænd på fifti, en mulighed for at reflektere er tiden, sit liv og dit liv – og samtidig få dig til at tisse en lille smule i bukserne af grin.

Det er Andreas Bo i topform, og det er lige så meget krone, som det er vidunderligt plat.

Publiceret: 11. September 2017 11:18

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt