Borgmester John Schmidt Andersen klippede snoren til den nyrenoverede svømmehal med hjælp fra formanden for Slangerup Svømmeklub Anne-Marie Eriksen og formanden for Familiesvøm Kurt Larsen. Herefter var svømmerne ikke længe om at hoppe i bassinet. Forinden havde borgmesteren dog forsikret alle om, at han ikke skulle smides i vandet denne dag. Foto: BM

Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Klar, parat, hop: Svømmehal genåbnede

Af Birgitte Masson

Det våde og grå efterårsvej stod i skarp kontrast til den glade og varme stemning indendøre, da Slangerup Svømmehal blev genåbnet lørdag.

Her havde en masse mennesker valgt at tilbringe deres formiddag for at fejre, at byens største omdrejningspunkt, idrætscentret, nu igen kunne byde medlemmer og brugere velkommen i det våde element, hvor til borgmester John Schmidt Andersen (V) klippede snoren.

Siden juni har svømmehallen været lukket. Men det har ikke afholdt medlemmerne af Slangerup Svømmeklub og klubben Familiesvøm fra at passe deres svømmetræning af den grund. En af dem som har mærket udfordringen med en lukket svømmehal er bestyrelsesmedlem i Slangerup Svømmeklub Laila Holmskov. Hun har nemlig siddet med al logistikken i perioden med nødsvøm.

“Ligesom flere af instruktørerne har jeg har ligget og kørt mellem tre svømmehaller. Jeg har nok brugt et sted mellem 10 og 15 timer om dagen på det,” siger Laila Holmskov og tilføjer, at hun den sidste uge ikke har fået sovet meget. Det skyldes dog ikke logistikken men derimod sommerfugle;

“Jeg har haft så mange bobler i maven over, at vi nu snart skulle genåbne svømmehallen,” siger Holmskov og smiler.

Trine Celina Jensen underviser i Slangerup Svømmehal: “Vi har måtte køre til Skolen ved Kæret, Metalskolen og Frederikssund Svømmehal, mens Slangerup Svømmehal har været lukket. Så jeg har glædet mig til i dag,” sagde den friske svømmepige. Hun fortalte, at Slangerup Svømmeklub i anledning af indvielsen har doneret forskellige ting: “Der er en rød sløjfe, om det som svømmeklubben har doneret,” fortalte hun og nævnte bl.a. startskamler, pusleborde og en rutsjebane.

Borgmester John Schmidt Andersen bød velkommen, og fortalte bl.a. om den udvikling Slangerup Svømmehal har gennemgået siden åbningen i 1972. Foto: BM
Borgmester John Schmidt Andersen bød velkommen, og fortalte bl.a. om den udvikling Slangerup Svømmehal har gennemgået siden åbningen i 1972. Foto: BM
Mange mennesker deltog i genåbningen af Slangerup Svømmehal lørdag formiddag. Foto: BM
Mange mennesker deltog i genåbningen af Slangerup Svømmehal lørdag formiddag. Foto: BM

Publiceret: 20. November 2017 11:50

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt