Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kanonslag sprænger bil i stykker

Onsdag morgen har et kanonslag totalskadet bil i Slangerup. Politiet mangler spor

Af Jakob Markert

Selvom nytårsaften nærmer sig, så er det stadig ikke lovligt at fyre fyrværkeri af, og da slet ikke kanonslag af den kaliber, som der kl. 4 onsdag morgen blev sprængt på M.P. Jensens vej i Slangerup.

Nordsjællands Politi oplyser, at kanonslaget blev sprængt ved forenden af en bil, der holdt parkeret på vejen, og hvis ejer er en 46-årig mand fra Slangerup.

“Bilens forrude blev knust, køleren bukket, og viskerne er forsvundet. Den er sandsynligvis totalskadet,” fortæller politiassistent Nino Petersen fra Nordsjællands politi.

Selvom det må have givet et ordentligt knald, så mangler politiet spor i sagen.

“Hvis du har kendskab til, at nogen i område er i besiddelse af kraftige kanonslag, eller hvis du har set eller hørt noget, så vil vi meget gerne høre fra dig,” siger Nino Petersen.

Publiceret: 20. December 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund