Politiet efterlyser vidner til et tricktyveri i Sillebroen fredag formiddag.Arkivfoto.
Politiet efterlyser vidner til et tricktyveri i Sillebroen fredag formiddag.Arkivfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hurtig tricktyv narrede mand på p-plads

Af Birgitte Masson

Det var en særdeles hurtig tricktyv, som var på spil i Sillebroen fredag formiddag omkring kl. 11. Det kan en 65-årig mand fra Holbæk efter alt at dømme skrive under på.

Den 65-årige mand havde netop været indefor i Sillebroen for at handle, da han bagefter stod og tjekkede sin bon foran bilen på parkeringspladsen. Sin tegnebog havde han også i hånden, og det var den, som en tricktyv havde set sit snit til at stjæle. For i følge den 65-årige mand kom tricktyven bagfra, snuppede tegnebogen ud af hånden på ham, og løb derefter fra stedet.

“Det hele gik så stærkt, at den 65-årige ikke nåede at få et signalement af tricktyven. Derfor hører vi gerne fra vidner til episoden,” fortæller efterforskningsleder Michael Gaml fra Nordsjællands Politi. Den 65-årige havde 700 kroner i sin tegnebog samt forskellige kort.

Publiceret: 17. Juli 2017 11:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!